Highasakite på Studenterhuset

Kortfilmfestivalen Filmkraft

Den 4. og 5. maj blev kortfilmfestivalen, Filmkraft, afholdt i Biffen. Over 40 film var sendt til festivalen, og ud af dem var ti blevet nomineret til at kæmpe om priserne.

Det at se ti kortfilm på en halvanden time gav et godt indblik i, hvor mange forskellige måder filmmediet kan bruges til at fortælle en historie på. Jeg syntes, det var rigtig fint, at der ud af de mange tilmeldte, blev udvalgt ti nominerede, da ikke alle nominerede film var lige stærke.

Første- og andenpladsen i Oregon kategorien, hvor kriteriet er, at filmens instruktør ikke må være ældre end 20 år, vandt ‘Den grønne hund’ og ‘The Substitute’. Prisen bestod i, at filmen bliver vist til Oregon Kortfilmfestivalen, en del af Buster Filmfestivalen, i København. Samt at vinderen får betalt transport, opholdet og adgang til hele festivalen.

‘Den grønne hund’ er en meget moden film om døden og nærvær. At filmen vandt Oregon prisen er helt fortjent. Filmen løb også med publikumsprisen. Jeg havde selv stemt på den lidt mindre sentimentale ‘Enkemanden‘.

Juryen, der i år bestod af Kristian Jørgensen, Ask Hasselbalch og Troels Malling Thaarup, tildelte anden-prisen til filmen ‘Dirt’, der starter med, at en mand vågner i en ørken, omtåget og forvirret, lænket og med en tikkende bombe som sit eneste selskab. En eksperimenterende, men først og fremmest medrivende film.

Førstepræmien og de 50.000 kr. gik til filmen ‘Anhold mig’. Flot instrueret og rigtig morsom. ?En film, der giver lyst til at se mere? som juryen blandt andet gav som begrundelse for valget.

I år var første gang, jeg overværede Filmkraft, da Spot festivalen i Århus afholdes på samme tidspunkt. Jeg er glad for at Filmkraft flyttes en uge frem til næste år 🙂

Værd at vide

Hjemmesiden: filmkraft.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Highasakite på Studenterhuset