Første møde med Carsten Dahl
Det føltes som umindelige tider siden, at jeg sidst havde besøgt Planetariet, der i disse dage for øvrigt holder 25 års jubilæum. Og indenfor i det store rum, hvor jeg stillede mig i kø til til den udsolgte koncert, er der stadig udstillingsmontre med gengivelsen af den første mand på månen, infoskærme med fakta om planeter og store modeller af satellitter. Her kan man lære om universets uendelighed og menneskets små erobringer af det. Selv på herretoilettet, hvor man ellers stirrer tomt ind i væggen, mens man forretter sin nødtørft, er der placeret et billede: ?Vidste du at Nordstjernen (Polaris) er den eneste stjerne, der set fra Jorden står samme sted på himmelen nat efter nat?? Nej, det er fakta jeg ikke var bekendt med. Imidlertid sagde min intuition mig, uden at jeg før havde hørt Carsten Dahl, at aftenens koncert ville blive en af de helt særlige.
Væren
Planetariets sal er stejl og med sæder, der kan krænges langt tilbage. Når jeg lænede mig tilbage i stolen, fyldte lærredet hele mit synsfelt. Nedenfor var der gjort plads til flyglet, hvor Carsten Dahl satte sig til rette efter en introduktion fra hans pladeselskabsmand. Samtidig med at Carsten Dahl tryllede de første toner frem på flygelet, startede filmen. Den klaustrofobisk korte afstand mellem mig og lærredet, kroppen og himmelen, fik mig til at føle som astronauten i Stanley Kubricks ‘Rumrejsen år 2001’, der i sidste del af filmen bevæger sig ind i et ukendt univers. Med øjnene vidt åbne bevidnede jeg naturens undere, fra makro-til mikrokosmos, fra planeterne til sommerfuglevingernes skæl. Og som i filmen, hvor lydsiden blot tager en længere og længere ud, førte Carsten Dahl, med sine eminente fraseringer, mig væk fra Planetariets sal. De musikalske improvisationer gjorde, at jeg ikke var bevidst om, hvor langt nummeret var, og hvor det ville ende. Det var fantastisk at blive frigjort fra min ellers vanlige kritiker mine, og i stedet at befinde mig i en tilstand af ren væren, hvor jeg fuldstændigt faldt hen i oplevelsen.
Under og intuition
Da koncerten sluttede efter 45 minutter, men hvad der føltes uendeligt mindre, var der mulighed for at stille spørgsmål. Carsten Dahl tog beredvilligt imod, og vi fik både hørt historien om hans brummen, når han spiller. Hvordan han i sit barndomsland lærte at spille klaver, inden han fik et klaver. At han ikke er skrap til noder, men at det i stedet er legen og intuitionen, der har givet ham evnen til at skabe musikken. Planetariets fremvisning af astronomien og den konkrete videnskab, der baserer sig på målinger og beregninger, stillet over for Carsten Dahls improvisationer kunne lyde som et paradoks. I stedet blev det til en smuk symbiose mellem universet, Carsten Dahl og flyglet, billede og lyd. Tak!
Carsten Dahls nyeste udgivelse ?The Myth and The Moth?, der er den sidste del af en album trilogi, kan købes til kun 30 kr. i en Tiger butik eller som download.