‚Ghosts & Robots‛ – filmkoncert af Den Sorte Skole
Sidst jeg oplevede Den Sorte Skole var i 2013, hvor de forvandlede en halvdød festival til et festfyrværkeri. Denne gang var det Bremen Teater, med et begejstret hjemmepublikum, der dannede rammen. Der blev ikke startet en fest – koncerten begyndte med trædeorgel og sluttede med… mere trædeorgel.
Visuelle lag og lav puls
‘Ghosts & Robots’ er Den Sorte Skoles audiovisuelle epilog. En filmkoncert, hvor synthflader og spirituelle snapshots fra Island, Ghana, Indien og Japan glider over lærredet i et meditativt tempo, der ville gøre enhver yoga-instruktør salig. Det virker som om, de har haft en god tur, men det, jeg så, handlede ikke om meget andet end at finde eksotiske lyde og nyde livet.
Visuals i salen fungerede glimrende: Et net foran musikerne, et lærred bagved, og de to ud af tre som udgør Den Sorte Skole som silhuetter i midten. Filmen var smukt filmet med lange panoreringer og sans for detaljen – og den virkede perfekt, hvis målet var at fremme døsigheden. Det mindede mig om den smukke, men også småkedelige dokumentarfilm ‚Lost for Words‚. Musikken herfra kunne fint være brugt i den film. Jeg tjekkede mit ur flere gange, hvilket i sig selv føltes som en lille performanceakt i modstand.
En ny vej?
Der er noget næsten ironisk i, at tre musikere rejser verden rundt, optager lyd fra minoritetskulturer – og vender hjem med et album, der lyder Ai genereret. Hvor er det menneskelige, det rå, det uforudsigelige? Det hele glider så glat ned, at man savner et enkelt skævt slag på trommen – bare for kontrastens skyld.
De to musikere, der var til stede, fortalte, at filmen markerer slutningen på en rejse, der begyndte på Orange Scene i 2017. Nu skal de finde en ny vej. Mit forslag? Flyt til Jylland. Det er der ikke mange musikere, der tør – og det kunne være det mest radikale valg, de tre endnu har truffet.