Greenville Massive

147 har tilmeldt sig på Facebook til at overvære Greenville Massives live debutkoncert i Transformators lille sal, hvor der står et trommesæt og to slidte MacBooks tatoverede med stickers klar. Efter en halv time er lokalet fyldt, ikke med 147, men tæt på. ?Hokus Pokus Transformator-Jakob er i fokus? og kommanderer os op ad sofaerne. Spørger om vi er ?klar til at gi den gas?. Og salen råber sig klar.

De træder op bag pulten, den ene af de to er blevet bemærkelsesværdig langhåret? Der er lidt lyd problemer, men vi kommer fra start, som på EP?en, med nummeret Everything.

De hårde og dybe rytmer hamrer løs og føles som den eneste ventilation i den snart tropisk varme sal. Rytmerne frembringes af de to MacBooks, og man står og funderer over, hvilken lyd den hårdtarbejdende trommeslager tilvejebringer. Det tager tid at finde ud af, men det er den svage klimten langt bag rytmerne.

Og selvom de to bag computerne trykker på taster og knapper, og vrider sig bag computerne, så lyder det hele mistænkeligt meget som på deres debut EP.

Det er der nok ikke så meget at sige til, det er et bjerg alle elektonika musikere må bestige, når de skal møde publikum: At lade den energi musikken har på plade forvandle sig til en gennemført live oplevelse. Greenville Massive kæmper, men mit råd er, at lade trommeslageren få fat i stortrommen, blot momentvist, så det effektive maskinelle møder den menneskelige vildskab.

Det tog kun 30 minutter, vi fik ikke undertegnedes favoritnummer, What A Wonderful Place, men vi kedede os heller ikke. For materialet er eksemplarisk Deep-House og Greenville Massive er mere end blot et lovende band. Jeg ser frem til flere koncerter.