Begynderguide til Berlinalen
Dette års overværelse af Berlinalen er mit første. Og som førstegangs besøgende har det vakt en del frustration at finde vej igennem billetkøb og programmer, faktisk var jeg ved at give op inden mit første billetkøb. Det var takket være et dansk par, som vi mødte i køen til Christian Braad Thomsens premiere på hans Fassbinder film, at jeg fandt min vej ind.
Så her er mine foreløbige erfaringer. Byd endelig ind hvis du er kender af festivalen og kender til flere fif.
Billetkøb
Billetter (på nær billetterne til festivalens sidste dag, som kan købes billigere og længere tid i forvejen) kan købes online tre dage før filmen vises. Jeg forsøgte det til en af filmene i hovedkonkurrencen, som blev vist i festivalens største biograf, Berlinale Palats med plads til 1500 publikummer, men den blev udsolgt i samme sekund filmen blev sat til salg.
Grunden er, at billetter først og fremmest er reserveret til film- og branchefolk. Imidlertid bliver alle billetter aldrig afhentet. Det betyder, at billetterne kan købes samme dag fra en time før forestillingen i biografens billetsalg (Tageskassen). Hvis du er studerende koster billetten så også kun det halve, i år 5?.
Vælger du, som jeg i første omgang gjorde, at købe billetterne online, skal billetterne enten printes ud (og hvem har en printer med på ferien?) eller hentes på Potsdamer Platz. En temmelig besværlig affære, hvis filmen vises i den anden ende af byen.
På nær i festivalens hovedsal, Berlinale Palats, har jeg ikke oplevet andet end, at billetterne er unummerede. Så hvis du både skal sikre dig en billet og en god siddeplads, må du forvente en del ventetid.
Programmet
Det har som nævnt været en prøvelse at overskue programmet! Filmene er delt op i temaer, ikke altid logisk, fra hoved- og konkurrencefilmene til børnefilmene. Jeg har talt 15 kategorier/temaer i alt, og til flere af dem er der udgivet særskilte kataloger.
Derudover er der til hovedkataloget, der viser oversigten over, hvornår filmene afspillet kronologisk, udgivet et andet program, der er opdelt efter de forskellige biografer. I stedet for kun at være delt op efter biograferne, er biograferne her først delt op efter de 15 kategorier. Dvs. at man skal bladre alle kategorierne igennem for at se, hvad der går i biografen den dag. Der er også lavet en app, men den giver ikke et meget bedre overblik. Den kræver også internetforbindelse, hvilket jo hurtigt kan blive dyrt, med mindre man finder wifi. Der er for øvrigt gratis wifi i Berlinale Service Center.
Så jeg er gået den slagne vej, læst hovedkatalogets program igennem kronologisk for så at krydse de film af, som jeg forsøger at gå efter. En langsommelig proces, idet Berlinalen bestemt ikke kan siges at være filmfestival, der dyrker det populære. Men det er så også her, de overvældende filmoplevelser ligger.
Det er værd at gå efter den første visning af filmen. Jeg har her oplevet at instruktøren er til stede, filmen bliver præsenteret, og at der efterfølgende spørgsmål fra publikum. En langt mere stemningsmættet oplevelse med publikum, der enten trodsigt udvandrer under filmen eller klapper ekstatisk, når den er til ende.
Stemningen
Selvom jeg kom for sent i gang med Berlinalen, er det fantastisk at være her. Festivalen er grandios. Det er en oplevelse at komme rundt i byens biografer og mærke, hvordan filmen bliver ophøjet. Samtidig fornemmer man i den grad, at det er lige her i Berlin filmfolk fra hele verden samles for en stund. Så kan du ikke gennemskue programmet, eller når du ikke at få købt billet, så tag alligevel en tur ned til Potsdamer Platz og mærk suset.
Festivalen varer til og med den 15. februar.