Hærvejen med en omvej

Jeg har en svaghed for survival games som strategispillet RimWorld, hvor du crash lander på en fremmed planet. Naturligvis ser jeg også Alene i Vildmarken, både den danske og den mere spændende amerikanske, hvor der kæmpes om de 500.000 dollars. Du må klare dig med, hvad du har. Der er ingen kære mor. 

Nuvel, Hærvejen er ikke Pacific Crest Trail, og ruten ligger ikke langt væk fra civilisationen. Men den er upoleret. Der er ofte mange kilometer mellem vandposter og toiletter. Det første er den største udfordring, men samtidig en god måde at møde de lokale på til en lille snak. “Hej! Har du mulighed for at give lidt vand til en tørstig vandringsmand.” Svaret var altid ja. 

Et toilet er ikke bare et toilet

Sønderjylland var med regn i alle former. Fra støvregn til brusebad. Toiletter blev til rastepladser. Af med støvler og sokker, ud med sålerne. Toiletrullen rullede lystigt, når jeg hev i papiret for at fylde støvlerne med det. For alt i verden ville jeg undgå vabler. Sokkerne blev ligeledes stoppet med toiletpapir, mens sålerne bliver lagt til tørre på radiatoren – hvis altså jeg er så heldig, at der fandtes en på stedet. 

For et toilet er ikke bare et toilet. Der findes natur- eller muldtoiletterne, dem uden træk og slip. Et lille skur med et toiletbræt over et hul. Oftest beliggende ved et shelter. Udsigten er smuk, hvis du åbner døren under akten, hvilket jeg ofte gjorde. At vandre uden for sæsonen giver en vis frihed. Til gengæld er lugten styg, og du skal selv medbringe toiletpapir. 

Mellemklassen er toiletter med træk og skyld, men uden radiator og stikkontakt, oftest rengjort af det offentlige. Premium er toiletter med radiator, til tørring af det våde tøj, stikkontakt, så du kan oplade telefonen, og rengjort af frivillige foreninger. Det var ikke hver dag på turen, at jeg mødte et premium toilet, men når jeg gjorde, var det som at tjekke ind på et luksushotel. 

Aabenraa & Franciska Clausen

På anden dagen var det nødvendigt med en omvej til Aabenraa. En online jobsamtale ventede. Det var tidlig morgen, regnen var voldsom, og væk fra ruten måtte jeg gå på asfalt. Det er aldrig behageligt. Efter et par kilometer med nakken bøjet bremsede en bil op, og en venlig bibliotekar (er de ikke alle det) spurgte, om jeg ville med ind til byen. Jeg sagde selvfølgelig ja, og vi fik en snak om litteratur og hvilke museer, der var værd at besøge i byen. Han anbefalede udstillingen med Franciska Clausen på Kunstmuseet Brundlund Slot. 

Café Agnes er en hyggelig café og var det perfekte sted til en jobsamtale. Sønderjysk venlighed serveret med god kaffe og en lækker brød torte (rugbrødslagkage).

Franciska Clausen (1899-1986) blev født og døde i Aabenraa. Hendes værker blev udstillet i både New York og Paris i 1920erne. Flere på min rejse i Sønderjylland talte siden begejstret om hendes kunst. Ifølge museumsvagten hænger der kun et af hendes værker på SMK. Hendes ekspressionistiske malerier fra 1920erne og plakatkunst, gjorde mig mest begejstret. En fin lille udstilling i en smuk ramme. Men samtidig mærkede jeg, at jeg ikke skulle tage flere af den slags omveje på turen. Mit fokus var på Hærvejen. 

Herberget Immervad

Langs Hærvejen fra Hirtshals og Frederikshavn til Padborg findes der 18 hærvejsherberger og 11 andre overnatningssteder. Overnatning på herbergerne koster for det meste 100 kr. pr. person. Du skal selv medbringe sovepose. Der er åbent fra juni t.o.m. august. Jeg gik Hærvejen i maj.

Træt efter en lang dag ringede jeg til Herberget Immervad. Stedet var ikke gjort klar for sæsonen endnu, men kunne jeg finde mig i det var jeg velkommen til at overnatte. Opstemt kæmpede jeg mig frem og over Immervad bro, der ligger lige ved.

Drøn fra oven 

Varm mad fra komfur, et bad og en seng. Alt føltes næsten nyt efter en fantastisk nattesøvn, powergrød og morgenkaffe. Næste stop Vojens. Det regnede igen, da jeg forfrisket fortsatte turen. Pludselig lød der høje og vedvarende drøn fra oven. Som torden, men uden lyn. Det var F16 jetjagere fra Vojens Militærlufthavn. Lyden af krig er voldsommere end himmelens lyde. 

Ak ja, fladt igen og med flere kedelige omveje, indtil jeg nærmede mig Vojens. Men derfra blev turen virkelig smuk. Især det sidste stykke langs Nørre Å, der løb stille og roligt ved siden af mig, mens jeg forsøgte at holde balancen på den smalle trampesti. Pilgrimshytterne med infotavler om pilgrimsfærd, der her lå spredt på ruten, var yderst velkomne. 

Herberget Ellegaard

Den dejlige overnatning i Immervad, og ikke mindst langt til næste teltplads, fik mig til at prøve Ellegaard. Her var svaret heldigvis også ja, men med samme forbehold og advarsel om døde fluer. Ikke noget der skræmte mig. Jeg nød stedet, fandt Martin A. Hansens ‘Løgneren’ fra tag-en-bog reolen, som jeg nu endelig kunne få læst. 

På samme måde, som jeg elsker survival games og tv-serier, holder jeg af bøger om vandre. Cheryl Strayed beretter i ‘WILD’ om de bøger hun læste på sin Pacific Crest Trail. Jeg fik færdiglæst ‘Løgneren’ og ‘1984’. Der var ro til det, og jeg var langsomt ved at finde energien