Halvvejs Hærvejen

Det var så den første uge. De næste to nætter havde jeg planlagt at overnatte i shelter, inden jeg kunne tage imod min families gæstfrihed. Min mobil noterede, at jeg havde gået de første 200 kilometer. Spørger du mig, hvornår at turen gik af sig selv, var det efter den første uge. En art rutine opstod og dermed også en ro, der, når horisonten var langt væk og vejen flad, gik over i kedsomhed. 

Belært af tidligere vandreture, havde jeg downloadet en lydbog, en lang en af slagsen: ‘Jorden søjler’ af Ken Follett. Både fordi historien centrerer sig om bygningen af en katedral i middelalderens England. Viborg – hvor Hærvejen oprindeligt sluttede/startede – er kendt for sin middelalder domkirke. Og fordi at jeg på vejen dertil skulle besøge indlæseren af bogen, Esben Hansen. 

Vrads

Dagen bød skiftevis på regn og sol. Det gjorde turen smuk og luften sprød og frisk. Kigger du på Hærvejskortet, går ruten i en halvcirkel uden om Vrads, men det var netop der jeg skulle besøge Esben. Du kommer igennem mange små landsbyer på din tur, den ene ligner ofte mere den anden. Men jeg mærkede med det samme, at her var en anden stemning. Undskyld udtrykket, men Vrads er lidt flippet. Du ser det tydeligt på husenes udseende, og der hersker en skøn sammenhørigheds-ånd. Som med købmanden, der bliver drevet af frivillige. 

Efter det hyggelige besøg hos Esben gik vi sammen hen til shelteret med udsigt til Vrads Sande. Det ligger ved siden Vrads Sande Heartfulness Retreat Center. Det største Yoga center jeg har set i Danmark!

Shelteret var besat af en gruppe unge geologistuderende, så jeg måtte slå telt op. Var de kommet senere, havde jeg overdraget det til dem. Et telt er små to kilo ekstra på ryggen, men det føltes trygt at have det med. Der er for øvrigt dårlig mobildækning i Vrads, det føltes meget passende. Træk vejret dybt og lad roen indfinde sig.

Et af teltlivets mange glæder

Vågnede næste morgen, lidt øm i kroppen. Det er et af teltlivets mange glæder. Cirka 50 kilometer var der til familiehotellet. Så jeg planlagde at campere halvvejs, ved Bølling sø tæt på Kragelund. Jeg havde mødt to andre vandrere, der havde sovet der dagen forinden, og stedet skulle være smukt.

Meget af Hærvejen går af nedlagte jernbaner, og er strækningen ikke bemærkelsesværdig smuk, er det igen godt at have en lydbog med. Solen skinnede et par timer, efter at jeg havde forladt Den Skæve Bane, som den bliver kaldt i folkemunde, så jeg smed jakken. En hærvejsmand havde besluttet sig for at smide alt tøjet og bade i Funder å. Jeg valgte at vente til næste dag med badet.

Faktisk var vejret næsten det perfekte vandrevejr, natten kunne jeg godt ønske varmere. Til gengæld begyndte regnen atter at vælte ned, da jeg ankom til Bølling sø. Området er virkelig meget smukt, men på en anden måde end, hvad jeg før havde set på turen. Fladt og bredt. I 1870’erne blev søen for øvrigt tømt for vand. På bunden fandt man så mange skeletter og gevirer, at det fyldte en jernbanevogn.

Steen Steensen Blicher for at falde i søvn

Det var en kold nat, temparaturen røg ned på 4 grader. Men når du vågner op til blå himmel og fuld sol gør det ikke noget. At sidde der med fødderne i soveposen svunget ud over kanten på shelteret og lade solen varme dig op er en gave. Sammen med en kop varm kaffe i hånden kildrer lykken.

Lidt udenfor Viborg ligger E Bindstouw. Stedet er en  del af Viborg Museum. ‘E Bindstouw’ med undertitlen ‘Fortællinger og Digte i jydske Mundarter’, er en novelle af Steen Steensen Blicher fra 1842. Bogen ses som grundstenen i al dansk dialektdigtning. Tæt derved ved bor min familie. 

Mod midten

Sikke en smuk dag. Kom lidt sent på vej; en ordentlig seng får dig til at sove længe. Turen ind til Viborg gik over Dollerup Bakker. Jeg var godt udhvilet, så bakkerne var intet problem og udsigten var virkelig breathtaking. Snart skulle turen ikke langs den jyske højderyg, men i stedet mod vest.

Min forsyning af kaffe, powergrød og dehydreret aftensmad var opbrugt. Jeg havde været forudsende og sendt en pakke med mad til resten af turen til en pakkeboks i Viborg. Da den var hentet, bankede sulten på. 

Pølsemix og vildmarksråd

Uden coronapas (jeg var endnu ikke blevet vaccineret) var den eneste mulighed grillen på torvet. Den let skeløjede grillmester leverede en fremragende pølsemix. Tre forskellige slags pølser ned i frituren. Sådan skal det gøres, og så en Cocio til at klare den voldsomme mængde salt. Pølsemix er ikke hverdagsmad, men var turens guilty pleasure. 

Udenfor havde en ung fyr bestilt dagens tilbud: Alt hvad du kan spise for 119 kr. Han var meget interesseret i min tur, og i smøg pauserne mellem friture-retterne delte han ud af de vildmarksråd han havde set på YouTube. Anbefalede mig næste gang at tage fiskestang med – så er maden klaret.

Jeg slog telt op i Undallslund skov, lidt udenfor Viborg. Skoven er lavet om til lidt af en aktivitetsskov for byens borgere. Mens lyset forsvandt mellem træerne kiggede jeg på Danmarkskortet. En speciel følelse at være over halvvejs. Nu gik turen mod Hirtshals.