Northern Winter Beat 2013, lørdag

Northern Winter Beat: I bagklogskabens lys

Northern Winter Beat var en succes! Det er følelsen og oplevelsen, man har efter tre dejlige dage med masser af gode oplevelser. Stemningen til koncerterne, jeg overværede, var fantastisk! Med et engageret publikum, der både var glade for musikken og for at spillestederne i Aalborg kunne præstere en sådan festival.

Kommunen har lovet midlerne til afholdelse af i hvert fald to festivaler mere. Derfor lige nogle tanker om, hvad der kan gøres bedre.

Festivalen vil helt sikkert vokse sig større de næste år, og dermed vil der komme endnu mere pres på de små spillesteder som 1000fryd og Huset. Huset måtte lukke for dørene til Folkeklubben. Og der er blevet talt meget om, hvordan folk ventede 45 minutter til koncerten med Hellsongs på Gråbrødrekloster, og ikke kom ind.

Der skal være bedre og konstante udmeldinger fra spillestederne, så man ikke går forgæves, ligesom til sidste år Spotfestival. Det kan eventuelt gøres med en App eller blot med Twitter opdateringer. Københavns politi har med stor succes gjort det til Distortion.

Men det kræver, at der bliver lavet et hashtag. Festivalen lancerede ikke et på deres Twitter profil, og det var derfor svært at følge med i andres opdateringer, hvilket jo er det fede ved Twitter.

Det ville også være super, hvis hver scene får en konferencier. Det hører en festival til og giver en speciel stemning.

Det var det! Og så er det bare at glæde sig til næste år 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Northern Winter Beat 2013, lørdag