Interview med Marie Højlund fra Marybell Katastrophy
Der bruges mange ord når anmeldere vil forklare jeres musik. Med hvilke ord vil I selv introducere den til første gangs lyttere?
Det har jeg sjovt nok også altid meget svært ved selv, også fordi jeg har erfaret, at musikken ikke altid bliver hørt sådan, som jeg hører den. Jeg opfatter vores musik som noget ret ligetil popmusik og det nye album endnu mere end det gamle. I min egen pladesamling vil den i hvert fald komme i den kategori. Det er nok ikke svært at regne ud, at andre tit oplever musikken som mere skæv og anderledes end jeg har beskrevet den, men jeg er i hvert fald enig i, at man skal høre en del af vores numre mange gange for at få dem ind under huden.
Koncerten på Studenterhuset sker i forbindelse med en ny udgivelse. Hvad er det for et album I kommer med?
I forlængelse af mit første svar vil jeg sige at den nye plade er noget mere lettilgængelig end “The More”. Vi har prøvet at skære meget ind til benet både på form og indhold, blandt andet ved at spille næsten alle numrene live inden de er lavet færdige til pladen. Det har for os været en rigtig god metode til at finde ud af, hvad der er det vigtige i numrene, og hvad der godt kan skæres væk. Tidligere lavede vi numrene færdige inde i computeren og fandt bagefter ud af, hvordan vi ville spille dem live.
Den nye plade er måske også lidt mere dyster og stemningsfuld end “The More”, der er stort set ikke guitar på, og vi har tilføjet et mere orkestralt moment samtidig med, at der er flere klanglige, flydende og monotone stykker, hvor det på ?The More? var mere versomkvædversc stykkeomkvæd osv.
Derudover har vi været en del flere ind over processen, både i komposition og produktion. Først og fremmest selvfølgelig os fire i bandet (Emil Thomsen, Jakob Schweppenhäuser, Mr. Q og jeg). Derudover har Kristian Vad, Anders Boll og Kenneth Nørby Andersen også leget med, og generelt har det været et meget større og mere komplekst puslespil, som gerne skulle resultere i et mere klart og skarpt udtryk.
Desuden har den danske digter, Morten Søndergaard, skrevet alle teksterne til den nye plade, og det har været helt fortryllende. Jeg har altid haft svært ved det med tekster, fordi jeg ofte tænker det mere som lyd end som egentlig betydning. Jeg har derfor tit lavet teksten efter musikken og melodien, men det har været en kæmpe inspiration og igangsætter at have Mortens tekster foran mig i kompositionsprocessen, det er som om, hans tekster er mere mig end mine egne.
Marybell Katastrophy har eksisteret i mere end fem år. Bliver det sværere med tiden at forny sig, være grænsesøgende og eksperimenterende?
Sikke et dejligt spørgsmål!! Det føles helt vildt godt, at vi har været i gang i lang tid i så svær en tid, rent branchemæssigt. Jeg synes, vi har fundet en rigtig god balance mellem de andre ting vi laver og så Marybell, sådan at det kan lade sig gøre at blive ved med at kunne lege og eksperimenter uden at føle, at hele ens grund under fødderne risikere at forsvinde, hvis det ikke lykkes på de præmisser branchen opstiller. På den måde kan vi også beholde vores kunstneriske frihed, selv om vi elsker, når folk har gode ideer og forslag til forbedringer.
I har spillet en del gange på Studenterhuset. Koncerten den 18. november er, ifølge hvad jeg er kommet frem til, den fjerde. Hvilken koncert kan vi forvente denne gang?
Ja, med de andre bands jeg har spillet i, tror jeg efterhånden, jeg har spillet på Studenterhuset 10 gange, og det er altid en fornøjelse. Der er en god stemning og stedet fungerer meget professionelt og stadigvæk hyggeligt.