Hestene fra Torino - en anmeldelse

Interview med Michael Marino

Tillykke Michael Marino med tredje sæson af Klub Husfred.

Tak 🙂 fjerde faktisk. Altså den der kommer nu.

Hvordan vil du beskrive sæsonprogrammet?

Som weekendguf for enhver musikelsker. Genrer og stilarter er mange og blandede, men fælles for koncerterne til Klub Husfred er, at hvis man interesserer sig for musik som et middel til fordybelse og ønsker at få lov til at spendere nogle kolde efterårsaftener med at lære nyt og spændende musik at kende, udvidet sin musikalske horisont så at sige, så er dette stedet.

Som booker af programmet lægger jeg en stor ære i, at ikke én koncert er overflødig. Der er stor forskel mellem de forskellige koncerter, stilarter og kunstnere, men alle bands og kunstnere er håndplukkede ud fra dét kriterium, at de leverer en ekstraordinær oplevelse.

I denne sæson vil der kunne høres alt fra nye lokale bands, til internationale navne der i mine ører er i absolut verdensklasse inden for alternativ musik.

Med navne som Klondyke og De efterladte, der tidligere har spillet på Klub Husfred, virker programmet mindre grænsesøgende end de tidligere sæsoner. Er du enig i det?

Både ja og nej. Som udgangspunkt er det ikke idéen at Klub Husfred pr definition skal være grænsesøgende. At koncerterne så ofte er lige netop det, har hovedsageligt noget at gøre med at mange af de bands der søger ud til grænserne af deres musik også ofte er dem med mest kød på – dem der har mest på hjerte.

Lige præcis De Efterladte præsenterer jeg igen fordi de har begået en ganske fantastisk plade som de turnérer med i efteråret. En plade der i forhold til Peter Olesens tidligere band Olesen & Olesen absolut er mere grænsesøgende. Klondyke har tidligere spillet store scener og er et af de bands der også med deres tidligere plader har fået en del spilletid i radioen. Men bandet henvendte sig specifikt til mig med et ønske om at spille en intimkoncert til Klub Husfred og jeg vurderede at sådan en koncert sagtens kunne bære “Klub Husfred Stemplet”.

Skal man til gengæld nævne nogle af de ting der er ganske grænsesøgende vil jeg påpege blandt andet Ghost Flute & Dice og Le Collectif.

Men personligt arbejder jeg ikke ud fra termen grænsesøgende, når jeg arrangerer Klub Husfred. Jeg arbejder langt mere ud fra begrebet “De ynglings-bands du slet ikke vidste du havde”.

Der er så meget ligegyldigt musik, som i store træk handler om, at nogle unge mænd i smarte sko og stramme bukser skal ud på landets scener og udleve en rockstjernedrøm, der gerne i sidste ende bringer dem på forsiden af Gaffa og på Roskilde Festival’ens Orange Scene. Jeg vil ikke røre det med en ildtang. Jeg vil have musikere der står på scenen fordi de skal. Fordi de ikke kan lade være. Og fordi de har noget meget vigtigt, meget smukt eller bydende nødvendigt at fortælle med deres musik.

Derfor er hele Klub Husfred konceptet også baseret på at du som publikum sætter dig ned på en stol, holder mund og lytter intenst efter hvad der sker på scenen. Eller på gulvet. Man må også gerne sidde på gulvet:-)

Hvilke koncerter vil du anbefale til nye Klub Husfred koncertgængere, som ellers er vant til at se mere kendte navne i eksempelvis Studenterhuset?

Dem alle. Jeg synes at folk der er vant til at gå til koncerter andre steder i byen, skal give sig selv den oplevelse at bruge en fredag aften til at besøge en hvilken som helst af de intime koncerter til Klub Husfred. Du finder ikke et andet sted i byen med samme tilbagelænede og afslappende atmosfære, vil jeg vove at påstå.

Sådan set vil jeg bare opfordre folk til at komme herned med et åbent sind og nogle store ører. Hvis man vil ud for at se noget man kender i forvejen, så er det ikke stedet. Men tør man lade sig overraske og overvælde, så kan man gøre det her. For en flad halvtredser.

Jeg hører mange folk her i byen brokke sig over at der ikke sker noget i Aalborg ud over flade fadøl i Gaden og Lars Lilholt og Kim Larsen i Skovdalen. Jeg vil håbe at de folk vil tage Klub Husfred til sig, så brokken kan få lov til at forstumme lidt.

Hvilken koncert ser du selv mest frem til?

Uden tvivl Baby Dee d.1.okt.! Jeg har arbejdet halvandet år på at få hende til Aalborg og endelig er det lykkedes. Baby Dee er uden sammenligning. Og én af mine egne personlige favoritmusikere.

Hun var i sin tid med til at starte Antony And The Johnsons, har spillet med Current 93 og arbejdet sammen med ikoner som Marc Almond og Bonnie “Prince” Billy. Virkelig et verdensnavn som der er en hel del “kult” omkring verden over, men som bare ikke har haft sit store gennembrud endnu.

Jeg har hørt Baby Dee siden 2005, hvor jeg oplevede hende første gang. Og hver gang jeg hører en plade eller koncert er jeg fandme lige ved at flæbe, så stort og smukt er det.

Om 20-30 år tror jeg folk i Aalborg siger “Ja, Baby Dee spillede jo på Huset i 2011” ligesom folk i dag stadig snakker om at Steppeulvene spillede i Vejgård Hallen i tresserne, Nico på Skråen i firserne, Green Day på 1000Fryd i halvfemserne og The The på Studenterhuset i 2000. Haha.. Det bliver rockhistorisk 🙂

http://youtu.be/Zocip-aRCZ0 – Her er det vist passende at tale om grænsesøgende:-)

Se det fulde program på Husets hjemmeside.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hestene fra Torino - en anmeldelse