Vibeke Falden

Kaizers Orchestra…er det så stadig originalt?

Når det der var originalt i 2001 har gentaget sig lige siden, er det så stadig originalt?

Kaizers Orchestra har fra starten bekendtgjort sig selv med den ikoniske gasmaske og sigøjnertrampende polka (blød) punk. Og selviscenesættelsen er stadig en del af Kaizers Orchestra. Skråens scene var udstyret med interiør fra et klunkehjem, og bandet selv var iført: Skjorte, slips, jakkesæt, vest og en gasmaske, selvfølgelig.

Rutineret

Janove Ottesen, den karismatiske forsanger, lagde hårdt fra start med nummeret Delikatessen, til dem der var i tvivl om, hvorfra Kaizers Orchestra henter inspiration til deres postapokalyptiske univers.

Det var fart over koncerten, og det ene nummer sløjfede sig elegant ind i det andet. Det var tydeligt, at de har spillet store koncerter, som på Orange i 2006 – bandet spillede sikkert og loose på en gang. Og Janove formåede at engagere publikum med klappen, hoppen og fællessang.

Kedsomt

Efter den første halve times tumultariske ekstase over de velplacerede polka spark, begyndte det at blive kedeligt, og det selvom flere af de bedste = gamle numre, med de legendariske slag på olietønder og fælge, med koben og baseball bats, blev gemt til dette tidspunkt.

Hvorfor?

Hvorfor? Fordi Kaizers Orchestra ikke længere er et nyt og spændende band! Der er kommet mange andre musikere til med udgangspunkt i balkan musikken, som Balkan Beat Box og Shantel Bucovina Club Orkestar. Sidstnævnte er ifølge undertegnede også langt bedre live. Plus at vi heldigvis har fået et større kendskab til verdensmusikken. Og et velfriseret velfærds band fra Norge, stillet overfor den ægte vare –  hvem er mest interessant?

Men er det ikke musikken det drejer sig om? Jo, men den virker også tam, både de nye og gamle numre. Janove fortalte forarget om deres nyeste single, at P3 ikke ville spille den, da de syntes det er pop. Publikum buede, jeg forstår P3.

Kamp

Men KaizersOrchestra kæmpede hele aften bravt for ikke at falde igennem. Blandt andet ved at bruge billige tricks som, at svine FCK til (mod hvem AAB lige havde tabt) og påstå, at denne koncert var den bedste, de havde spillet i Danmark. Det dedikerede publikum, til denne udsolgte koncert, tog imod det med jubel og fik det de havde forventet.

Denne anmelder tænkte, at det havde været en fantastisk koncert, hvis årstallet var 2001 og ikke 2011, måske?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vibeke Falden