Så er det tid til at trække stikket ud for at lade op. Bloggen, ergo jeg, holder ferie o
Se næste indlæg >
Sæsonens koncerter i Aalborg
Afsløringen af efterårets koncerter på Aalborgs spillesteder falder, som juli regnen, drypvis. Så hvorfor ikke allerede nu se på, hvad der sker efter sommerferien?
Studenterhuset
Programmet indeholder desværre allerede mange gentagelser. Men en ny klub er kommet til verden, Vil du med på apoteket, ser ud til at fylde tomrummet ud efter den nu lukkede, og savnede, Jazzklub Limbo.
- T.S. Sterndolph + Singvogel
- The x-treme trio feat. Alex Blake (US)
Se de resterende navne på: Studenterhuset.dk
Huset
Klub Husfred forsætter lykkeligvis, nu på tredje sæson. Følgende navne er afsløret:
- Le Collectif, dansksproget og drømmende.
- I Will Furnish Your Sunday Mornings og Mixtune For Cully, vil sikkert tiltrække ?stille T-shirt? folket.
- Baby Dee (US), lyder lidt for meget som Antony and the Johnsons, men uden tvivl interessant for en halvtredser.
Se de resterende navne på: Huset.dk
Skråen
- Agnes Obel, sublimt album og flotte koncert anmeldelser. Der er god grund til at glæde sig til september.
- Hymns from Nineveh, spillede i foråret på Klub Husfred. Jeg så dem igen på Spot, i Århus, hvor de beviste, at de sagtens kan spille for et stort publikum.
Se de resterende navne på: Skraaen.dk
Platform4
Bygningen i Østre Havn holder som bekendt vinterlukket. Inden da, den 19. august fejrer det Berliner baserede label, Ad Noiseam, her deres 10 års jubilæum. Glæd dig nu og læs mere om det senere.
Se hele kalenderen: Platform4.dk
Dette er egentligt ikke en reaktion på ovenstående, men mere affødt af gårsdagens tweets vedrørende Studenterhusets efterårsprogram.
Allerførst: Det er enormt fedt at nogle forholder sig til de koncerter vi laver. Også selvom det er kritik. Så mere af det!
Men kritikken skal for at kunne anvendes også være seriøs. Det er den ikke når der går musikpoliti i den, og eksempelvis Camilla postulerer, at Emma Acs er den eneste ordentlige booking på Studenterhuset i efteråret, og Jakob efterfølgende konstaterer at Alcohol Faith Mission også lige kan gå an. Det er ikke bare sekterisk, men også nedladende overfor en masse mennesker hvis musiksmag man ikke lige deler. Og en kritik som det er meget svært for os at drage nogen form for konsekvens af.
Langt mere interessant – i forhold til at få en frugtbar diskussion, der måske kan medføre nogle ændringer – er Kulturformidlerens kritik af de efter hans mening mange gentagelser i vores program. For det er helt rigtigt, at der er gentagelser.
Ud af de 34 orkestre vi pt. har offentliggjort på vores hjemmeside, har 9 spillet mere end en gang tidligere hos os. 10 orkestre har spillet en gang før, og 15 orkestre har aldrig før optrådt hos os.
Debutanter : 44 %
Anden koncert : 29 %
Gentagelser : 26 %
Om denne sammensætning er optimal kan jo altid diskuteres, men når 73 % af de bookede orkestre maksimalt har spillet en gang tidligere på Studenterhuset (og 44 % aldrig spillet på Stud før), synes jeg umidelbart ikke der er belæg for at karakterisere efterårsprogrammet som ”gentagelsernes vagtparade”.
Men hvorfor overhovedet have gentagelser? Det er et komplekst spørgsmål, hvor jeg desværre ikke kan komme rundt om det hele her. Men hvis det har interesse skriver Mads og jeg gerne et indlæg til bloggen her, hvor vi beskriver hvordan Mads og bookingudvalget arbejder, hvilke aftaler vi er hængt op i forhold til stat og kommune, og hvad vi ser som vores rolle som spillested – lokalt, regionalt og nationalt.
En ting er dog helt sikkert. Vi har ikke – som mange andre spillesteder – gentagelser af økonomiske grunde. Hvis vi af den ene eller anden grund konkluderer, at musikken ikke længere holder stopper vi med at booke det pågældende band. Også selvom de sælger masser af billetter.
Omvendt gentager vi gerne et band hvis musikken holder og fremadrettet har perspektiv. Også selvom der ikke er et stort publikum, og dermed dårlig økonomi i det for os.
Efterklang, Moi Caprice, Lis Er Stille, Jomi Massage, Lise Westsynthius, I Got You On Tape, Murder, Broken Beats og – ja I må gerne grine – Nikolaj Nørlund er blot nogle få eksempler på kunstnere som vi gentagne gange har præsenteret for et begrænset publikum. Fordi vi vurderer at deres forsatte kunstneriske virke er vigtigt for musiklivet, og hvis ikke Studenterhuset præsenterer dem – ja så ville den type kunstnere ikke kunne opleves i Aalborg overhovedet.
For os er det at være spillested tæt forbundet med det, at være med til at udvikle nye orkestre, sådan at deres kunstneriske potentiale får mulighed for at udfolde sig. Og det kræver uanset om man kan lide det eller ej, at de får muligheden for kontinuerligt at præsentere deres materiale for et nysgerrigt publikum. Og dermed også gentagelser i vores program.
Vi har derfor tidligere stædigt gentaget præsentationen af navne som Volbeat, Nephew, L.O.C, Suspekt, Kaizers Orchestra, Marie Frank, Under Byen o.s.v. Navne som i dag storsælger (eller tidligere har storsolgt), men som da de startede hos ikke solgte specielt mange billetter. Vi kan ikke tage æren for nogens gennembrud, men hvis ikke der i DK er spillesteder, der tør at blive ved med at præsentere navne hvis potentiale man tror på uanset publikumsopbakning, ville det danske musikmiljø i sin helhed være ildestedt.
Vi regner os selv for et af de spillesteder. Og det betyder gentagelser i vores program.
Jeg kan derfor næsten også med sikkerhed garantere, at fortsætter den positive kunstneriske udvikling som vi lige nu ser hos eksempelvis Emma Acs, Our Broken Garden, Marybell Katastrophy og Treefight For Sunlight (for øvrigt alle navne, der er en af de der slemme gentagelser i vores efterårsprogram), ja så gentager vi dem gerne næste gang de tager på turne.
Vi er rigtigt glade når vores program bliver holdt op mod programmet på gode spillesteder som Voxhall og Rytmeposten.
Det er dog af flere grunde umiddelbart svært at sammenligne stederne. Dermed ikke være sagt, at en kritik af vores program, der har afsæt i hvad de andre spillesteder kan præsentere er irrelevant eller ubrugelig. Snare tværtimod.
Og vi kan hurtigt blive enige om, at specielt på den udenlandske scene halter vi efter. Paradoksalt eftersom der stort set ikke er nogen af de udenlandske navne de præsenterer, som vi ikke også ville præsentere hvis vi havde muligheden.
En væsentlig grund til at dette sjældent lader sig gøre er helt firkantet penge. Posten modtager et kommunalt tilskud på kr. 2.111.125,00. Voxhall et kommunalt tilskud på kr. 2.434.600,00. Vi får fra Aalborg Kommune kr. 970.000,00. Eftersom de kommunale tilskud matches af Statens Kunststyrelse ender Posten på et samlet tilskud på 4.2 mio. kr., Voxhall på 4.8 mio. kr. og Studenterhuset på 2.4 mio. kr. (vi får mere af staten end af kommunen fordi de synes vores profil er rigtig flot).
Udover at have dobbelt så mange penge at lave musik for, har begge steder også en større publikumskapacitet end os (Posten 800, Voxhall 700, Studenterhuset 460) og dermed også mulighed for en større egen indtjening ved de helt store navne.
Da der tit kun er afsat tre dage – i bedste fald – til DK (og den ene skal jo være i hovedstaden) på de internationale bands turneer betyder vores begrænsede økonomi at vi sjældent kommer til fadet. De to andre steder har både flere penge at arbejde med end os, og også mulighed for at sælge flere billetter.
Så selv de gange vi tilbyder det samme eller mere end de andre steder, oplever vi at bands vælger at spille de andre steder, da der jo der er mulighed for (i hvert fald i teorien) at spille for 800/700 mennesker mod vores 460.
(Det ville faktisk være mere relevant at sammenligne Skråens program med Voxhall/Posten eftersom Skråens kommunale tilskud er større end både Voxhall og Postens (og cirka tre gange så stort som vores), og deres publikumskapacitet er identisk med Voxhalls.)
Ovenstående betyder gudskelov ikke, at vi ikke kan præsentere spændende udenlandsk musik. Vi har faktisk haft rigtigt meget udenlandsk høj kvalitets musik på programmet de sidste mange år. Desværre uden den store opbakning fra publikum. Hvilket også er en af begrænsningerne i forhold til vores arbejde med den udenlandske scene.
På stående fod kan jeg huske Grizzly Bear (us) (22 betalende gæster), Mugison (Isl) (43 betalende gæster), Jimi Tenor (sf) (49 betalende gæster), Public Enemy (us) (97 betalende gæster), Lambchop (us) (103 betalende gæster) o.s.v.
Ja ikke en gang den legendariske The The (uk) koncert var udsolgt. Hvis alle de der råber højt om at byen mangler spændende udenlandske musiknavne, rent faktisk ville dukke op når der så endeligt er nogle spændende navne, ville et lille, men ikke uvigtigt skridt være taget.
For når der er sjælden gang er dage nok til DK, er konsekvensen af den manglende publikumsopbakning, at det pludseligt bliver mere interessant for et turnerende udenlandsk navn at spille til en lavere (eller identisk) hyre i et eller andet svensk eller norsk udkantsområde, hvor der trods alt kommer nogle hundrede mennesker og hører dem, end at tage turen til Aalborg for at spille for 50 mennesker. Man kan sige, at den generelt ringe nysgerrighed i byen er med til at gøre et i forvejen svært arbejde med at skaffe spændende halvstore udenlandske navne til byen, endnu sværere.
Lad mig derfor slutte dette i forvejen alt for lange indlæg af med en opfordring, der ofte kan læses på denne blog. Vær nu lidt nysgerrig. Tag nu nogle chancer. Alt det musik du du går ud for at høre behøver ikke nødvendigvis være et af dine yndlingsbands eller genré. Det behøver ikke nødvendigvis være noget du i forvejen har et forhold til. Det behøver bare en gang imellem at være noget NYT.
Mvh
Lars Hellerup
Studenterhuset