Kunstmuseet Hamburger Bahnhof i Berlin
Berlin rummer en imponerende mængde museer. Så selv om jeg bor her i fire måneder, har jeg travlt!
En måde at besøge mange museer til en lille pris er, at købe et årskort til Staatliche Museen zu Berlin. Med kortet får du adgang til 18 museer, herunder alle fem på museumsøen. Kortets normalpris er 50 ?, 25 ? for studerende. Husk pas og bered dig på en smule ventetid ved kassen – tysk grundighed!
Hamburger Bahnhof
Hamburger Bahnhof er et af museerne, som ?indgår i kortet?. Museet ligger i gåafstand fra Berlin Hauptbahnhof, og som navnet antyder, er det en tidligere banegård, der udgør museets ramme.
Museet, der åbnede i 1996, er (næsten) i sig selv et besøg værd. Især det imponerende rum, man først træder ind i, hvilken jeg formoder har udgjort ankomsthallen. Det tager tid for et museum at opbygge sin egen kunstsamling. Heldigvis er museet ikke blot en tom skal, der kun rummer særudstillinger. Takket være en stor donation af Eric Marx kan museet byde på en fast udstilling med ikoniske værker af bl.a. Andy Warhol og Joseph Beuys.
Lad dig ankomme
Bygning, sammen med værkerne, emergerede flere intense oplevelser. Så interesserer du dig for moderne kunst, og ønsker en oplevelse, der ikke tilnærmelsesvist findes i Danmark, er Hamburger Bahnhof et besøg værd.