Kunstmuseet Serralves
På forkant var jeg en smule spændt på, om det var værd at bruge en halv dag (ud af de tre dage vi var i Porto) på byens museum for moderne kunst: Serralves. Grunden var at museet var langt nede på listen over aktiviteter, da jeg bl.a. lavede en søgning på Tripadvisor.
Udefra og indenfor
Den lavere placering skyldes muligvis, at Serralves er et forholdsvist nyt museum. Individet i 1999 og tegnet af Porto-arkitekten Álvaro Siza. Det var heller ikke mange udenlandske turister, vi mødte den fredag formiddag. I stedet var museet fyldt med portugisere i alle aldre, hvilket jeg sagtens kan forstå.Før vi trådte inden for, var det – med dets kanter og store hvide flader – umuligt at få en fornemmelse af museets indre. Udefra minder det lidt om kunstmuseet Arken, indefra mere om kunstmuseet Kunsten med dets to etager og cafeen i kælderen med udsigt til parken, der omkranser museet, blot med det aber dabei at museet er dobbelt så stort som Kunsten.
Alt hvad der hører til
Som andre har det med at søge i sikkerhed hos Mcdonalds og Starbucks, når de befinder sig i udlandet, har jeg det med at besøge kunstmuseer. Så jeg var naturligvis positivt stemt, med det samme jeg trådte ind i den marmorbeklædte foyer.
For mig handler det om roen, nærværet, inspirationen og de kulturelle koder, der er de samme uanset om du besøger et dansk eller udenlandsk kunstmuseum.
Museets permanent samling rummer over 4300 værker, hvoraf langt størstedelen er portugisiske og fra 1960 og frem til i dag. Du finder oversigten på museets hjemmeside. Det var dog først og fremmest særudstillingen: The Sonnabend Collection, der tilhører det parisiske galleri af samme navn, som jeg fandt interessant.
Besøget værd
Er Serralves et besøg værd? Det syntes jeg bestemt, især hvis du har brug for et pusterum fra byens mylder. For ikke at nævne den fantastiske park og art deco villaen, som du kan læse om i dette blogindlæg.