Farvens kraft. En kunstner på flugt fra nazisterne

♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎

Hans Purrmann er som navnet antyder, så tysk man overhovet kan blive. Hans Purrmann er født i 1880 i Sydtyskland. Faren er Malermester og Hans bliver udlært Malersvend. I årene fra 1897-1905 drager han til München, hvor han videreuddanner sig på akademiet for billedkunst.

Efterfølgende, er den unge tyske Hans Purrmann, klar til at drage til Paris. Her færdes han i kunstnerkredsene og stifter bekendtskab med den jura uddannede Matisse, der under et sygdomsforløb begynder at male og helliger sig det. I årene fra 1907-1911 driver Matisse den private kunstnerskole Académie Matisse i Paris. Her bliver Hans Purrmann en af hovedkrafterne i den daglige ledelse.

Udstillingen

Den flotte opsatte udstilling på Gl. Strand sætter fokus på en kunstner der er mindre kendt, men som bestemt ikke er mindre dygtig. Her har Gl. Strand deres store force, for de viser os ikke altid bare krisebærerne på toppen af lagkagen, men har også øje for at lade de måske lidt for oversete kunstnere få en stemme. Denne tilgang er bestemt ikke uden betydning, og hvis vi skal drage en sammenligning med storbyer på verdenskortet, så behøver vi jo ikke altid at skulle holde ferie i London, New York eller Rom – København, Lissabon eller Berlin kan vel også gøre det, eller hvad med Svendborg eller Napoli?

Hans Purmann er en kunstner, der som nævnt var samtidig med forbilledet Matisse, som han også opnår et livslangt venskab med. Af andre skikkelser som var i berøringssfæren, var også folk som den jævnaldrende Picasso.

Læs eller genlæs: Picasso keramik på Louisiana

Disse navne blev mere kendte, men det gør jo ikke Purrmann mindre dygtig af den grund. Purmanns malekunst kendetegnes ved hans kærlighed til de smukke klare farver. Der er ikke meget ”s/h gråvejrs Hammerhøisitet” på Purrmanns lærreder. Der er fest, spræl og fut både indendørs eller udendørs – eller som flere af hans yndlingsmotiver ofte skildre, nemlig interiører hvor man kigger ud af et vindue eller en åben terrassedør, på livet og farverne udenfor i det grønne.

Van Gogh er uden tvivl blevet kigget over skulderen som inspiration, hvilket jo kun er et mægtigt plus. Og så ser vi i øvrigt også et andet drilsk træk hos Purrmann. Læg mærke til hans nærmest varemærke, hvor han altid på interiør billederne skal ”male malerier – ind i maleriet” – Måske kigger vi ud af fløjdørene i Villa Romana i Firenze, og på væggen ved siden af, hænger et billede med en bar dame. Vi ser en nærmest tegneserieagtig ironi her (undskyld Roy Lichtenstein, Purrmann kom altså først). Teknikken bruges også med spejle i motiverne, eller ruder hvor noget spejler sig i.

Læs eller genlæs: Vincent van Gogh på ARKEN

Udstillingen er retrospektivt opsat og for hvert skridt vi tager, og hvert billede vi betragter kommer vi frem på tidens strøm. Vi præsenteres også for effekter, så som blomstervaser og krukker som kunstneren malede efter i sine stilleben. Også kærlighedsbrevene mellem ham og hustruen Kunstnerinden Mathilde Vollmoeller, som han netop møder på Matisses kunstnerskole fremvises. Man fornemmer en dyb kærlighed mellem dem, og Purrmann mister dog desværre alt for tidligt sin hustru Mathilde Vollmoeller, da hun dør i 1943 i en alder af 67 år.

Igen lader Gl. Strand os ikke nøje med kun Hans Purrmanns værker. Vi bliver også præsenteret for indlån af Purrmanns samtidige, som var til gensidig inspiration. Side om side med Purrmann ser vi vennerne Rudolf Levy, Max Liebermann, Matisse og Herman Hesse hvor sidstnævnte af mange mest er kendt som digter og forfatter, men som altså kunne male. Den navnkundige mangeårige Direktør for Gl. Strand Helle Behrndt, fortæller at efterkommerne af Hans Purrmann har været yderst velvillige med deres indlån til udstillingen, men også at SMK har bidraget.

En tysker på flugt fra Nationalsocialisterne

På et ret tidligt tidspunkt bliver Hans Purrmann i Tyskland omtalt som ”Franskmanden”, grundet hans virke og venskaber i Paris. Han omgås også jøder uden have det mindste imod dem. Max Liebermann var jøde og dør af naturlige årsager i 1935. Den jævnalderene ven Rudolf Levy har også jødiske rødder og bliver myrdet af Nazisterne i en af deres dødslejre i 1944.

Purrmanns ”jødevenlighed”, og hans kunst med de mange farver der minder for meget om ærkefjenden Frankrigs malerkunst, bringer da også Purrmann på ”den sorte liste” over ”dekadent kunst”. Hans Purrmann defineres som nazifjendsk og allerede i 1935 flygter han til det noget mere rolige Norditalien, nærmere bestemt Firenze i Villa Romana, der bliver et tilflugsted for forfulgte kunstnere frem til 1943, hvor Purrmann igen må søge til det neutrale Schweiz. Hans Purrmann dør i 1966, 86 år gammel i Basel, hvorefter han begraves ved sin hustrus side.

Historien er spændende. Malerierne er spændende. Farvens kraft er spændende.

FARVENS KRAFT kan opleves frem til 15. september.

Bonus et: ”Driving Home for Christmas” – Installation af Asger Harbou Gjerdevik

♥︎♥︎♥︎♥︎

Gl. Strand har som bekendt et stort aflangt udstillingslokale på 3. sal, med flot lysindfald fra ovenlysvinduerne. For et års tid siden tog Gl. Strand kontakt til talentet Asger Harbou Gjerdevik (f.1986). De tilbød ham en soloudstilling i dette spændende lokale. Og en flot og også spøjs udstilling blev skabt. Vi præsenteres for enorme malerier med flotte abstraktioner, der alle kan læses på forskellig måde og får fantasien på gled. Centrum i udstillingen er dog en række finurlige skulpture der alle indrager elementerne af en bil – nærmere bestemt en 30 år gammel Volvo 240, som Gjerdevik arver omtrent samme tid som Gl. Strand tilbyder ham lokalet til en udstilling. Bilen som Gjerdevik er vokset op med, er en familiebil, og det står snart klart at vognen må på pension. Kunstneren øjner her muligheden for at skabe noget ud fra minderne og erindringerne – Konceptet ‘Driving Home for Christmas’ bliver til og både kølerhjelm, gearstang og sidespejle indgår i skulpturerne. Vi ser også den gamle samling af udslidte CD’ere. Og et åbent handskerum med indhold virker dragende. På pressevisningen er der én der bemærker, at gearstangen ser helt ny ud, men vi fortælles at det rent faktisk er den originale gearstang – Volvo kan åbenbart dette her med holdbarhed.

Tilblivelsen af hele soloudstillingen har kun været undervejs i cirka 7 måneder, så der er lagt arbejdsomhed for dagen. Malerierne sagde undertegnede mest. ”Driving Home for Christmas” kan opleves frem til og med 19. juni.

Bonus to: ”Gæstebud” – Installation af Milena Bonifacini

♥︎♥︎♥︎♥︎

I mødelokalet Montanasalen, introducerede Gl. Strand, for år tilbage, et genialt koncept. I stedet for det traditionelle og super kedelige mødelokale vi alt for ofte ser, hvorfor så ikke blive bannerefører for kunstneriske udsmykning? I mødelokalet, ser man ikke blot på kunstne, nej man sidder midt i den og arbejder.

‘Gæstebud’ indrager hele mødelokalet og Milena Bonifacini (f. 1963) har kastet sig over alle flader i rummet og fået en sydlandsk bondehusstemning ud af det. Vi er her ude i en totalinstallation, hvor vi ikke længere er betragtere, men også deltagere, når vi sætter os til rette ved kakkelbordene i de gamle stole. Kunstneren omtaler selv den også let spooky stemning som ”surreelt eller urovækkende”.

Milena Bonifacini er med sit ‘Gæstebud’ den 14. kunstner i rækken af udsmykkerer af Gl. Strands mødelokale og det kan opleves helt frem til marts 2020.

Værd at vide

Kunstforeningen GL STRAND
Gammel Strand 48
1202 København K
Hjemmeside: glstrand.dk

---

Indlægget er skrevet af gæsteskribent: Jesper B. Hillestrøm. Skribent, Forfatter & Foredragsholder.
Se hans andre indlæg på kulturformidleren.dk her