Liu Xiaodong & Christian Skjødt
Hvor lang tid tager det at fatte om noget er god kunst? På min første fredag, som både kunsthals-surfer og københavner, skulle jeg lige nå forbi Faurschou Foundation, inden de lukkede ned for sommerferien samt overvære åbningen af eks-aalborgenseren, Christian Skjødts, udstilling på Overgaden. Institut for Samtidskunst. Ingen af stederne havde jeg besøgt før, så det blev til mange sanseindtryk på få timer.
Men både Faurschou Foundation og Overgaden. Institut for Samtidskunst, og ikke mindst de to udstillinger er så sandelig et besøg værd.
Tidsplanen blev strammet yderligere ved, at det ikke lige er sådan at finde Faurschou Foundation, når man er til fods og så slet ikke nu, hvor Nordhavn er en stor byggeplads. Således gik vi fra Nordhavns S-togsstation nogle omveje gennem grus og mudder, og skulle bl.a. vente ved en lukket personaledør, før vi kunne ankomme til bygningen, som er placeret på den ydre del af en af havnens moler.
Heldigvis (og en af grundene til at vi tog turen) bød stedet på fredagsbar. Til udstillingen med Liu Xiaodong var der så sandelig blevet lavet en øl; brygget af Mikkeller, som laver øllets svar på amarone vinen, og med etiket malet af kunstneren. Det viser noget om standarden på Faurschou Foundation. Øllen måtte ikke drikkes i udstillingslokalerne i stuen, så vi gik ovenpå, hvor vi i den store, mørke sal kunne se forskellige film. Uden at have set udstillingen først gav de dog – umiddelbart – ikke den store mening.
Ved den alt for hurtige gennemgang i stuen, blev vi simpelthen nødt til at stoppe ved de mange imposante malerier, der ikke blot imponerede ved deres størrelser, men også ved Liu Xiaodongs tekniske kunnen. De hang der og greb ud efter os, og havde vi ikke lovet at besøge ferniseringen på Overgaden. Institut for Samtidskunst, var jeg nok blevet hængende til lukketid. Men frem for at dvæle ved de enkelte værker valgte jeg, at gennemgangen skulle være en appetitvækker. Det koster ikke entré at besøge Faurschou Foundation, så det er en utrolig generøs kunstoplevelse, stedet byder på. Udstillingen varer frem til den 16. december 2016, og vi tager helt sikkert tilbage dertil, når de åbner efter sommerferien i uge 32.
Værd at vide
Christian Skjødt / Overgaden. Institut for Samtidskunst
Aalborgs kulturliv er – som den faste læser af denne blog vil vide – ikke det største, og en af de mange fordele ved det er, at jeg således kender flere af de lokale kunstnere, herunder Christian Skjødt, der nu også har bosat sig i Hovedstaden.
Flot og helt fortjent har han fået en en solo-udstilling på Overgaden. Institut for Samtidskunst, beliggende lige ved Metrostation Christianshavn, og mange var også mødt frem for at se hans tre nye værker.
Værkerne er alle typisk Christian Skjødt med hans brug af skrabet eller skal jeg kalde det afskallet teknologi, der gør at man føler, at det man ser er til at forstå; med dets ledninger, højtalere og små printplader, og så alligevel ligger uden for en ikke-teknikkers forståelsessfære. Jeg er meget begejstret for udstillingen, ikke mindst for at Christian Skjødt har skuet op for mængden. Dvs. dækker et stort gulvareal med højttalere i stedet for blot et lille rum. Det skruer ligeledes op for sanseligheden og gør, at værkerne omslutter en istf., at vi betragter dem på afstand. Det gælder både værket ‘Vabriant Disturbance IV’, hvor højtalerne er spredt ud på gulvet, og ‘Inclinations’, som befinder sig i et mørkt rum, hvor bordtennisbolde danser rundt om os på lydtryk fra netop højtalere.
En af mine få anker mod Christian Skjødt værker, der dog stadig står ved magt (måske den siger “puf” og forsvinder ved at besøge Overgaden på en stille dag), er interaktionen omgivelserne/menneske og teknologi imellem. Ja, det er en kæmpe kunstnerisk udfordring: at lave et værk, der ikke responderer ensartet og med det samme, når vi påvirker det (som tænder vi lyset på stikkontakten) samtidig med, at vi netop forventer en opfattelig respons. Men det er også kun en lille anke, og det ses at Christian tager udfordringen op, idet han til udstillingen har taget nye metoder i brug. Så her en stor anbefaling til at besøge udstillingen, inden den lukker (alt for tidligt) 31. juli 2016.