Lyden af Arktisk
Njord afholdes desværre kun hvert andet år. Forrige år var min første gang. Her fik jeg i den grad nye tanker om, hvad musik består af, og hvordan den kan opstå. Dagene efter kom musikken komme alle steder fra – og hermed mener jeg ikke den der afspilles på anlægget eller mobilen. Men fra gadens støj, vinden i træerne, køleskabets rumlen osv.
Njord for anden gang. Lyden af Arktisk for første gang
Hvordan lyder Arktisk? Den forandrer sig. Jeg tænker ofte på de smeltende ismasser og hjemløse isbjørne? Som de fleste har jeg aldrig besøgt Arktisk. Udover naturen er der ikke mange turistattraktioner, og det kan være svært at leve og overleve som menneske, hvis man ikke respekterer naturen. Det gør den norske komponist Lasse Thoresen.Et pænt stykke mod nord befinder sig også verdens nordligste symfoniorkester: Arctic Philharmonic Sinfonietta. Symfoniorkesteret havde taget turen fra Norge for at spille i Danmark for første gang, hvilket også gjaldt opførelsen af Lasse Thoresens satserne ‘Bare hvit’t’, ‘Brefront’ og ‘Minnemøter’.
Det store forarbejde
Forrige år var åbningen i Gammel Strands lokaler, i år var det i den Sorte Diamant. Festivalen varer flere dage, men som sidst havde jeg også denne gang kun mulighed for at være til den officielle åbning. Vi var en lille sluttet skare, der fik en introduktion til Lasse Thoresens research og optagelser. Han talte også til salon, og det var en fornøjelse at lytte til ham igen. Han er en særdeles dygtig formidler.
Lasse Thoresens fortalte, hvordan at isbjerge er de største bevægelige elementer i verden. Når Arktisk ses fra flyveren er gletsjerne store og hvide. Fra siden er de enorme og beskidte. At lytte til isen smelter er iflg. Lasse som at befinde sig i et glas sodavand. De mennesker, der bærer historien om Arktisk er samerne. Joigen kaldes deres sange og Lasse medbragte lydoptagelser, helt tilbage fra starten af det 20. århundrede. Ja, Lasse Thoresens har lavet et bemærkelsesværdigt forarbejde. For at citere ham løst: “Som kunstner indsamlet man, kategoriseret og former det til nye, egne værker. Det lyder meget konkret, men i processen musikken skabes spontant.”
Arktisk som sats
Der var unummerede pladser i salen, og derfor satte vi os på allerforreste række. Ind på scenen kom de 16 musikere, der denne aften udgjorde Arctic Philharmonic Sinfonietta.Hvordan mærker man at et klassisk orkester er verdens nordligste? Det kan nok være svært at vurdere, men jeg så og mærkede fra starten af en varme og en intimitet musikerne imellem. Lidt den samme som jeg mærkede i Aalborg blandt kunstnere og kulturaktører. Mine øre er stadig ikke de skarpeste – og bliver det nok ikke – når det gælder om at måle forskellen mellem gode og fantastisk klassiske musikerer, dertil hører jeg for meget elektronisk musik og jazz. Men jeg kom til at høre lyden af Arktisk, præcis som Lasse Thoresens havde forklaret den.
Musikken som Arktisk
Orkestret indledte med at lade munden blæse og udgøre vinden på Arktisk, for derefter melodisk at lade instrumenterne og stemmerne fremføre joiks, kælvende gletsjere, lyden af dyr og isen der smelter. Det blev næsten for melodisk og fik mig til at tænke på musikken fra Disneys mesterværk, ‘Bambi’ fra 1942. Det var bestemt smukke, men ikke de udfordrende værker, som jeg havde håbet på.
Til gengæld var der mere at komme efter i Eivind Buenes klassiske violinkoncert i en dansk førsteopførelse for sinfonietta. Njord omtaler det selv som en “… forunderlig dialog med fortidens stemmer og atmosfærer, som stod hver en harmoni og tone i gæld til fortidens klassiske notationer og samtidig mærkværdigt løsrevet fra selvsamme.” Jeg kan kun være enig og nød især førsteviolinistens Peter Herresthals virtuose toner.
Tak for rejsen
Denne gang var ikke den samme lytteoplevelse, og det skyldes sikkert til dels Njord. Var i år mit første år med Njord, havde jeg nok forladt aftenen som for to år siden. Er jeg blevet mere lyttende siden? Sikkert, og det er det smukke ved Njord. Jeg kender ingen anden festival, der formår hvad Njord gør, og jeg klar igen om to år med nye ører.