Measure for Measure – Shakespeare på Kronborg

2016 er det 200-året for den unikke tradition at opføre Shakespeare dramatik på Kronborg. Slottet hvor han lod Hamlet fremføre den famøse replik ? To be, or not to be: that is the question? Sågar er det også 400 året for Shakespeares død. Fakta, der kræver en markering. Og Hamlet Scenen byder over tre uger på en bred vifte af Shakespeare forestillinger.

Measure for Measure

At man så vælger at åbne festivalen med et russisk teaterensemble, hvis fremførelse af det dystre stykke ?Measure for Measure? i programmet omtales som ?et rystende portræt af det moderne Rusland?, må enten være galt eller genialt. For ryster vi ikke i forvejen på hovedet af russerne? Og hvorfor en moderne fortolkning i de gamle, smukke rammer, som Kronborg slotsgård udgør. – Heldigvis har flere års kulturoplevelser lært mig, at man ikke skal skue kulturen på pressemeddelelsen.

Det virker ellers i første omgang til, at det ville blive en lang aften. Scenen er aldeles sparsomt møbleret; udgøres af fem mandshøje, røde firkanter. Det er det! Skuespillerne, udklædt som: politibetjent, alfons, jakkedyr, prositueret, nonne, munk og pjalt, høj som lav i samfundet, kommer ind på scenen og går stumme rundt mens de efterligner den enes bevægelser.

Kvalitet er kvalitet

Men så åbnes deres munde. Og selv om vi må læse oversættelsen af det udtalte russiske på en skærm, overrumples vi af det gode skuespil. Kvalitet er kvalitet, uanset hvor det kommer fra, og vi kan ved selvsyn konstatere, at det ikke er et B-hold det berømte Pushkin teater har sendt fra Moskva til Kronborg. Skuespillerne suger os ind i historien.

Især skal fremhæves, hvordan at skuespillerne formår at skabe rum i scenen. Med ingen eller få rekvisitter, som et bord og en stol, er vi i kloster, i en skummel gyde, i fængsel og i et offentlig kontor. Det kræver god instruktion og troværdig fremførelse. Og vi får bekræftet, at russerne har en fantastisk sort og vild humor, som vi ellers sjældent ser i tv-indslag fra Rusland. Så på trods af, at vi hele tiden må kigge op på skærmen med oversættelsen, gør skuespillerne stykket til en komedie såvel som tragedie.

Den lunefulde sommer

Vores første forbehold, der nu er forvandlet til glæde, forløses desværre ikke i uforbeholden begejstring. Det er ikke skuespillerne skyld, men i stedet det lunefulde sommervejr. Det begynder at dryppe og så regne kraftigt. Vi tager tæppet over hovedet for at få blot lidt ly for regnen, mens skuespillerne uden at kny kæmper for at holde balancen på den glatte scene. Der holdes pause to gange. Men til sidst må vi alle give op, desværre. Stykket aflyses, da det er ikke er sikkert at fortsætte. For god ordens skyld skal det nævnes, at vi alle får tilbudt billetter til en af de kommende forestillinger.

Så ja, det føles genialt at vælge et så dygtigt russisk ensemble. Og på trods af vejret var det ikke på nogen måde galt at tage turen til Helsingør. Denne første forestilling var dog ikke nogen publikumsmagnet – sikkert har flere på forhånd tænkt som jeg – men det kan denne anmeldelse forhåbentlig ændre lidt ved.