Mikael Simpson på Studenterhuset

Det har været et temmelig hektisk forår med et bachelorprojekt, der skulle færdiggøres. Derfor skylder jeg jer nogle billeder og tekst.
Den første er fra den 1. juni på Studenterhuset, hvor Mikael Simpson på fornem vis lukkede en af husets bedre sæsoner.
I stedet for sit faste band, Sølvstorm, indtog han scenen med de elektroniske lydsmede Asger Baden og Sten Holbek. Mikael Simpson var veloplagt, og hans kunstner arrogance veg pladsen for charmen.
Lyden var god. Dog blev det en smule for kontrolleret og ensformigt uden det vanlige band. Maskiner er ikke menneskelige, og de to andre musikere kunne heller ikke stemme i som kor. Men med aftenens sidste nummer “Er du kommet for at få noget” fik Mikael Simpson bevist, at han formår at skabe en fest. Han forvandlede Studenterhuset til et diskotek, hvor diskokuglerne snurrede og bassen bankede heftigt.
Du kan allerede nu se noget af det Studenterhuset byder på til efteråret på deres hjemmeside. Glæder mig personligt til Ulvetimen den 5. september.
Mikael Simpson
Værd at vide
Hjemmeside: studenterhuset.dk
Ingen kommentarer endnu