Rudolph Tegners Museum & Statuepark

Mit 2020 som Event Manager

Ja, 2020 har i sandhed været et surreelt år. Alligevel har jeg været utrolig heldig som Event Manager. Ingen af de to arrangementer, som jeg stod i front for hos Mofibo: Den store lydbogspris – Mofibo Awards og Storydays, blev aflyst. De fandt sted i henholdsvis februar og november, inden smitten gik amok.

Den store lydbogspris

Den 26. februar blev der afholdt Den store lydbogspris – Mofibo Awards på Hotel Cecil. Jeg elsker bygningen, som i gamle dage hed Copenhagen Jazzhouse. Heldigvis er atmosfæren ikke forduftet, og stedet var den perfekte intime ramme for en ny prisuddeling.

Den store lydbogspris hylder både forfatter og indlæser, hvilket jeg syntes er fantastisk. Vinderne blev fundet ud fra antal lytninger, brugeranmeldelser, afstemning og en jury. En rigtig lytterpris. Se listen med vindere på blog.mofibo.com.

Fries Before Guys – Claes Bang – Nicolaj Kopernikus

Se flere billeder på Pinterest.

Storydays

Bogforum blev selvsagt ikke til noget i år, det samme gjaldt Krimimessen i Horsens, som jeg havde glædet mig til at besøge for første gang.  Gyldendal gik i spidsen for en to-dages festival, den 7. og 8. november, med titlen Bogfestival.dk, som alle boghandlere, forfattere, forlag etc. kunne melde sig ind på. I stedet for kun at sende 10 til 17 gik vi i tæt samarbejde med People’s Press ambitiøst til værks med 40 timers livestream, direkte fra det gamle Radio 24Syv studie, fra lørdag morgen til sen søndag aften. For at det ikke skulle blive for kedeligt kombinerede vi forfatterinterviews med kærlighedsbrevkasse, yogasessioner og madlavning etc. Vi kaldte det Storydays.

Måske lidt for ambitiøst med over 100 gæster og alt for lidt søvn. Men et fantastisk trip, hvor alt endte med at gå op og blev min absolut største kulturoplevelse i 2020. Hvordan kan det blive andet, når man får besøg af Knud Romer, min ynglingsoplæser Karsten Pharao, Søren Kragh-Jacobsen og skønne Susanne Lidang.

Læs også: Knud Romers ABC på Dansekapellet

Sune de Souza Schmidt-Madsen og Knud Romer til Storydays

Sune de Souza Schmidt-Madsen og Knud Romer

Søren Kragh-Jakobsen og Espen Strunk

Søren Kragh-Jakobsen og Espen Strunk

Se flere billeder på storydays.mofibo.com.

De 51 samtaler er klippet op og kan lyttes til på podcast og ses på YouTube. Der er mange fantastiske at vælge imellem, men jeg elsker Hassan Preislers terapitime med Rasmus Bruun og Frederik Cilius.

2021 hva så?

Jeg savner helt vildt festivalerne, teatrene, koncerterne etc. – der hvor det alt bliver elektrisk og oplevelsen en helt anden end på livestream. Hvornår det kan lade sig gøre er jo umulig at spå om, og Den store lydbogspris – Mofibo Awards, der ellers skulle være afholdt i Bremen til april 2020, bliver i stedet livestream. Kedeligt? Bestemt ikke! 2020 har lært mig, at man med livestream kan skabe fantastiske oplevelser, og at det kan lade sig gøre at lave begge dele samtidig. Forhåbentlig kan vi så også slippe for de forstyrrende smartphone optagelser til koncerterne i fremtiden. 😉

Er du nysgerrig på, hvordan internationale musikere har forsøgt at klare sig gennem 2020, kan jeg anbefale dig at lytte til ‘The year live music died‘.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rudolph Tegners Museum & Statuepark