Museum für Fotografie i Berlin

23. februar 2015

Med et længerevarende ophold i Berlin burde det være muligt at besøge de fleste af byens museer. Men hvor skal du starte? Førstevalget faldt på Museum für Fotografie, idet en særudstilling om 1. verdenskrig snart skulle lukke.

Museet ligger i Charlottenburg. Så jeg tog med S-Bahn til Bahnhof Zoo. For øvrigt den station hvor Christiane F, i filmen af samme navn, havde sin narkotiske nedtur. Pushere og hjemløse befinder sig stadig rundt om stationen, men nok ikke i samme omfang som dengang.

Selve museet er en smuk bygning både udefra og indeni. Du mærker med det samme, du træder ind i bygningen, at de besøgende er folk, der er dedikeret til fotografiet. Det skyldes både, at museet rummer en af verdens største foto-arkiver og Helmut Newton, der testematerede sine billeder til museet inden han døde i 2004.

Destruktionen, fremskridtet og det uforanderlige

Udstillingen jeg var kommet for at se var om 1. verdenskrig. Dens formål var ikke at vise krigen gennem billeder, men i stedet hvilken rolle fotografiet spillede i krigen. Det var en overbevisende kurateret udstilling med et kæmpe arkivmateriale. Jeg blev klogere på tiden. Blandet andet hvordan at fotografiet nu kunne træde i de håndtegnede landkorts sted, og således afdække krigszoner, hvilket fik betydning for hærførernes taktikker. Hvordan krigens billeder blev brugt som propaganda også af nazisterne efter krigen.

Noget af det mere bizarre var en tysk håndbog med fotografier af forskellige nationaliteter. Formålet med bogen var, at de tyske soldater kunne skelne mellem racer og nationaliteters udseende, og på den måde afsløre spioner og fjender.

Udstillingen fremviste også mange teknologiske fremskridt – bemærkelsesværdigt hvorledes de teknologiske fremskridt altid bevæger sig i takt med krigens destruktion – som en fotografikanon, der til forveksling lignede et gammelt maskingevær. Kanonen revolutionerede ved at kunne tage hele 600 billeder i minuttet.

Udstillingen var en stærk oplevelse. Bygninger og mennesker revet bort af krigen og tiden, men bevaret af fotografiets naturalistiske gengivelse, bevægede sig ud af rammerne. Jeg kunne ikke undgå at blive berørt.

Helmut Newton

Mæt af indtryk efter den store udstilling, var jeg på vej ud, men valgte at tage et smut indenom udstillingen af Helmut Newtons fotografier.

Helmut Newton var både kendt som mode- og portrætfotograf, og især de sidste ville ikke slippe sit tag i mig. Der var portrætbilleder af David Bowie, Jack Nicholsen, David Lynch, Pavarotti og mange flere. Fotografierne var taget i de fotograferedes miljø, og det gav mig oplevelsen af at trænge længere ind i sindet, end når jeg har set dem på scenen eller i film. Helmut Newtons billeder kræver, at jeg kommer igen!

Interessen og hvilken gang

Er Museum für Fotografie et besøg værd? Det afhænger både af, hvor interesseret du er i fotografiet, og hvor megen tid du har til rådighed, når du besøger Berlin. Museet er ikke et, der fanger Berlins stemning og kunne ligesåvel ligge i Paris eller London. Men det er således også et imponerende et af slagsen. Og så er der den fantastiske museumsbutik. Mangler du coffee-table books, kan du her finde et stort udvalg.

Mine fotografier fra museet er for øvrig taget i smug, uden at de mange museumsvagter fangede mig i min ugerning. Det er nemlig ikke tilladt at tage fotografier på fotografimuseet!