Museumsøen i Berlin
Turisterne flokkes på Museumsøen, og det er helt forståeligt, selv om området på sin vis er temmelig u-berlinsk: Helt igennem smukke gamle bygninger, bevaret og uden at der er andet arkitektur, som brydes med bygningerne.
De fleste turister besøger nok Pergamon museet, som rummer det imponerende Pergamon alter (hvilket er under renovation og ikke kan ses igen før i 2019) og Istharporten fra det gamle Babylon. Museet er bestemt et besøg værd, men ved de fire andre museer på øen: Altes museum, Neues Museum, Alte Nationalgalerie og Bode-Museum, står der næsten flere turister og lader sig fotografere uden for, end der befinder sig besøgende indenfor. Det er et sats at vælge ét museum, især når man kun har kort tid i en by. Derfor vil jeg komme med en kort introduktion til de fire museer og mine oplevelser af, hvordan det er at besøge hver enkelt af dem.
smb.museum/en/museums-institutions/pergamonmuseum
Altes museum
Altes museum rummer effekter fra den græske, etruskiske og romerske historie. Antiksamlingen er imponerende stor og museets neoklassiske bygning, udgør en værdig ramme for historien. Især den smukke kuppelsal i midten af museet er værd at stoppe op i. Imidlertid, hvis du ikke i forvejen besidder den store interesse for denne del af verdenshistorien, er det en temmelig krævende tur. Genstandene består først og fremmest af vaser, kar og skulpturer og formidlingen er teksttung. Med andre ord det museum, som var det mest krævende og mindst givende.
smb.museum/en/museums-institutions/altes-museum
Alte Nationalgalerie
Alte Nationalgalerie kan bedst sammenlignes med Statens Museum for Kunst. Det er igen meget smukke rammer, men museets kunstværker fra omkring det 19. århundrede (Neue Nationalgalerie viser den moderne kunst) er først fremmest nationale. Således skulle jeg som ?almindelig? kunstkender lede langt efter internationalt kendte kunstnere. Den maler, som jeg fandt mest interessant var den tyske landskabsmaler, Caspar David Friedrich. Men hvad jeg regner for værende hans bedste malerier, ‘Havet af is‘ og ‘Vandrer over tågehavet‘, befinder sig i Hamburger Kunsthalle – et kunstmuseum, som jeg varmt kan anbefale ved et besøg i den nordtyske hansestad. Det er et museum, der i formidlingen bærer præg af, at der først og fremmest besøges af tyskere, hvilket er forståelig nok.
smb.museum/en/museums-institutions/alte-nationalgalerie
Bode-museum
Bode-museum ligger på spidsen af Museumsøen, delt fra de tre andre museer af S-Bahn linjen, der skærer sig imellem. Museet rummer en skulptursamling og et museum for Byzantinsk kunst. Da jeg besøgte museet viste de en særudstilling om 2. verdenskrigs omkostninger for kunsten. På væggene var der hængt store sort-hvide fotografier op af klassiske værke, som var brændt, og skulpturer, der var bombet til fragmenter. En trist, men væsentlig og virkelig god udstilling. Museet rummer desuden en udemærket museumsshop og en smuk, højloftet café, hvor man kan sidde og føle sig dannet, mens den klassiske musik lyder fra højtalerne.
smb.museum/en/museums-and-institutions/bode-museum
Neues Museum
Neues Museum udstiller, på trods af navnet, ikke den nære fortid, men forsøger i stedet at formidle hele den førhistoriske tid. Det gøres ved at vise effekter fra det gamle Ægypten, antikken og Nordeuropa. Det er en ordentlig mundfuld! Men jeg oplevede, at formidlingen lykkedes rigtig fint blandt andet gennem brugen af animerede film. Desuden rummer museet to fantastiske effekter, der alene er værd at gå efter: Den smukke buste af den ægyptiske dronning: Nefertiti og Guldhatten. Således var Neues Museum også det af de fire museer, der gav mig de største oplevelser, og som jeg vil anbefale for dig som ?almindelig? museumsgæst, der kun har kort tid i Berlin.:
smb.museum/museen-und-einrichtungen/neues-museum
Værd at vide
En måde at besøge mange museer til en lille pris er, at købe et årskort til Staatliche Museen zu Berlin. Med kortet får du adgang til alle fem museer på museumsøen samt ti andre.
Kortets normalpris er 50 ?, 25 ? for studerende. Husk pas og bered dig på en smule ventetid ved kassen – tysk grundighed!