Northern Winter Beat 2013, fredag

Fredagens program startede allerede kl. 15.00, hvor Kirsten og Marie skulle spille på Huset. Salen var næsten fyldt og koncerten var lige så hyggelig som de to tidligere gange, de spillede på stedet. Smukke vokalharmonier og fint guitarspil. De to proklamerede, at de vil holde en længere pause efter de to koncerter, de spiller på festivalen. De har lyst at koncentrere sig om andre ting som at rejse, plante og passe have og strikke ? det sagde de virkelig.

Derefter skulle The New Spring gå på, men jeg valgte at forlade Huset, da Hellsongs skulle spille på Gråbrødrekloster, ruinen du tager elevatoren ned til ved Salling, og det var annonceret at der kun var få pladser. Tæt på 100 stod i kø, og da museumsmanden kom til stedet, fortale han, at der kun var plads til 35. Der blev kæmpet om at kommet til, og jeg var heldig at få en plads. Synd for alle dem, der gik forgæves. Men rummet var også meget lille.

Glasvægge omkransede rummet, hvor man bagved kunne se ruinerne. Et virkeligt specielt spillested. De to fra Hellsongs stod presset op i det ene hjørne. Jeg har ikke set dem live før, men teksternes mørke univers var ikke fremtrædende live. Især den mandlige sanger er noget af en original. Super glad for at komme og spille og med masser at kommentarer mellem numrene, som hans holdning til Pia Kærsgård, Sverigedemokraterna og, at der er en diskussion i Sverige om, at må man kalde flødeboller for negerboller? Men det var en unik koncertoplevelse, som jeg sent vil glemme, med stærke sange som blev smukt fremført.

Kl. 20.30 valgte jeg The Late Call på Utzon Centret. Først og fremmest fordi jeg ville opleve en koncert på stedet. Og auditoriet, med de store glaspartier og fjorden som baggrund, var virkelig en fantastisk lokation.

Jeg havde ikke hørt om The Late Call før, at han blev programsat til festivalen. Stockholmeren lagde også ud med at sige, at ?this is the first concert in Denmark, so be gentle with me?. Han var alene med sin akustiske guitar og en stemme, som minder lidt om Thomas Dybdahls.

Det var tydeligt, at han er en meget habil singer-songerwriter, og han har da også tre albums bag sig. Musikken var lange smukke numre, som man kunne svømme ind i, og så var akustikken helt fantastisk i den højtloftede sal, lidt som i et kirkerum.

En super koncert! Og publikums piften og klappen fik ham tilbage på scenen, selv om han ikke havde forberedt ekstra numre.

Hellsongs trådte som de næste ind på scenen, men jeg valgte at tage på Huset for at se Folkeklubben. Husets sal var propfyldt, og der blev snart lukket for indgang til koncerten på grund af pladsmangel.

Det tre mand store orkester fremviste stor spille glæde med deres hverdags- enderims- indiepop med fløjten som en naturlig del af numrene, der med det samme ledte tankerne hen på Kim Larsen. Efter The Late Call virkede deres musik både alt for jordnært og ironisk distancerende. Som protestsange uden at have noget at protestere over, og derfor ligegyldigt.

Skuffet over valget tog jeg frakken på og bevægede mig frysende mod 1000fryd, hvor Mother Lewinsky skulle spille kl. 22.45. På trods af at bandet ikke har udgivet så meget som en single, har de modtaget meget opmærksomhed, og det viste sig at være 100% velfortjent.

Syv musikere stod på 1000fryds lille scene inklusiv to violiner og en cello. Og modsat Folkeklubben var dette dybt alvor. Musikken var meget mere rocket, end jeg havde forventet. Som en blanding af Arcade Fire og GYBE. Det er store navne, men Mother Lewinsky leverede også en koncert af høj klasse. Nakkehårene rejste sig, når bandet med stor kraft kastede al lidenskaben ind i musikken og løftede os fra gulvet.

Det var storslået og frontsangeren med sit mørkemandsfjæs havde en lækker dyb stemme, som for det meste hører heavysangere til. Jeg kender ikke til andre danske bands, der pt. leverer det Morther Lewinsky kan. De har allerede en unik plads på den danske musikscene. Glæder mig til deres kommende udgivelser, og håber at live energien kan overføres dertil.

Det kunne næsten ikke blive mere live, men blev det alligevel, da jeg besluttede mig for at bevæge mig til Studenterhuset for derefter ? ifølge planen ? at vende tilbage på 1000fryd Peepshop for at se Digger Barnes fra Hamborg. Da jeg trådte ind i Studenterhusets café festede hele salen!

Freddy Fischer & His Cosmic Rocktime Band, partykongen fra Berlin, havde fået alle til at danse og klappe i takt. Sig ikke (hvilket jeg selv har gjort) at det aalborgensiske publikum, er passivt og uengageret. Publikums deltagelse til Northern Winter Beat har været fantastisk.

Freddy Fischer & His Cosmic Rocktime Band er en af den slags bands, som du kan se musikvideoer med eller høre på plade – og det virker tamt, men live kan få en hel sal til at eksplodere i en ekstatisk festrus. Og så var det hele på tysk. Da jeg var barn, forbandt jeg tysksproget musik med schlager, og syntes at det var det grimmeste sprog, der kunne synges på. Lørdag syntes vi alle, det var cool at synge ?du bist wunderschön und ich liebe dich?, når Freddy Fischer for en stund forlod sit hammondorgel for at række mikrofonen ud mod publikum. Superdisco, hey!!!

En fest man ikke kunne gå fra, hvilket gjorde, at jeg blev hængende i stedet for at satse på en plads på en af de få sæder i Peepshoppen til Digger Barnes. I stedet valgte jeg at gense Reptile Youth, der sluttede fredagens festival af med koncert kl. 00.30. Studenterhusets sal var fyldt godt op med et publikum, som ønskede mere fest.

Forsangeren trådte ind på scenen med sin nærmest obligatoriske røde læderjakke og hans store pjuskede hår, som man skulle tro blev sat ved at stikke fingeren i stikkontakten, hvilket også vil forklare hans epileptiske dans. Søren fra The Blue Van var med på scenen, og det skabte stor lokalpatriotisk jubel.

Og så gik det ellers derud af med deres elektro disco med rockkrydderi, fleste numre i højt tempo. De mere stille numre skabte naturlige pauser i festen, men er ikke noget bandet bør sælge sig selv på. Hvis du har set dem en gang, så kender du opskriften, og det er mindre medrivende. Men det er stadig imponerende, at forsangeren kan finde på at crowdsurfe allerede til koncertens andet nummer.

Konklusion: Det var en fantastik fredag aften og nat. Prioriterede du håndbold eller valgte at blive hjemme, så prioriterede du 100% forkert.

Vi ses i aften, hvor jeg igen vil være ivrig på Twitter. Hashtagget er #winterbeat

Værd at vide

Hjemmeside: winterbeat.dk