Nye bøger om Ordrupgaard

I år er det 100 år siden at forsikringsdirektøren Wilhelm Hansen og hans hustru Henny åbnede dørene til herskabshjemmet Ordrupgaard med ønsket om at dele en unik kunstsamling med offentligheden.

Hvis du tænker, at der kommer til at ske en masse ting og sager på Ordrupgaard i 2018, bliver du skuffet. Ordrupgaard er i gang med at blive udvidet og genåbner først i 2019. Med det lille aber dabei at der bliver afholdt en jubilæumsfest i museets kunstpark til efteråret. Det betyder dog ikke, at museet ønsker, at jubilæet går ubemærket hen. I stedet for at lade de fine værker samle støv, kommer de på turne rundt i Danmark og i udlandet. Første stop er Holstebro Kunstmuseum den 20. januar 2018. Derudover er der netop blevet udgivet to bøger ‘Ordrupgaard. Et dansk herskabshjem’ og ‘Dansk kunst på Ordrupgaard’ fra henholdsvis museet og Strandberg Publishing. Jeg har været så heldig at få begge bøger foræret. Ordrupgaard er nok mest kendt for stedets store samling af franske impressionister. Det er dog ikke der, bøgerne retter deres opmærksomhed.

Ordrupgaard. Et dansk herskabshjem

Det er første gang, at en publikation er dedikeret til selve museets indretning, møblement og øvrige kulturhistoriske inventar. Ordrupgaard er det eneste samlingshjem af sin art i Danmark og naturligvis en vigtig del af dansk kulturarv.

‘Ordrupgaard. Et dansk herskabshjem’ er delt op i tre: 1) Et særligt hus 2) Ordrupsgaards arkitektur og ideen om det maleriske skønne 3) Parken ved Ordrupgaard. Bogen er rig på tekst, og der bliver virkelig gået i detaljen. Helt ned til malerirammerne. Det kan virke temmelig tørt, men bogen forsøger at få det hele med, og jeg mærker tydeligt, at forfatteren (Mirjam Gelfer-Jørgensen med bidrag af Carsten Thau og Annemarie Lund) elsker stedet og er gået passioneret til arbejdet.

Især introduktionerne til hver hoveddel er værd at fremhæve. Udover gennemgangen af hvordan at huset og parken blev til (hvem der havde indflydelse på valget osv.) belyses den kultur- og arkitekturhistoriske kontekst. Eksempelvis fortæller forfatteren at “Ordrupgaard udgør ét af de vellykkede eksempler i Danmark på Arts and Crafts´ arkitektoniske idealer.” I stedet for at jeg som læser selv må undersøge, hvad det nu lige var Arts and Crafts stod for, efterfølges udsagnet af en fyldig gennemgang af begrebet og dets indflydelse i Danmark. Ordrupgaard. Et dansk herskabshjem rækker ud over Ordrupgaard og næste gang, jeg lige skal erindre mig selv om hvad Arts and Craft er, vil jeg række ud efter bogen.

Dansk kunst på Ordrupgaard

Det er museets direktør, Anne-Birgitte Fonsmark, som bringer dig tæt på Wilhelm Hansen og de danske kunstnere, hvis værker han samlede i årene fra 1892 til 1916.

Jeg kan tælle antallet af gange, som jeg har besøgt Ordrupgaard på én hånd. Formålet har hver gang været at se en særudstilling. Derfor har jeg heller aldrig taget mig tiden til at gå på opdagelse i den faste samling. Udover naturligvis at have læst den smukke bog, har jeg efterfølgende flere gange hyggebladret i den. Wilhelm Hansen var en kunstsamler efter mit hjerte. Havde jeg levet på samme tid og haft midlerne, ville jeg ganske givet have købt mange af de samme værker. Anne-Birgitte Fonsmark skriver, at Wilhelm Hansen havde en særlig forkærlighed for det stemningsbårne maleri. Det ses tydeligt. En stor del af malerierne – som alle kommenteres – er landskabsmalerier, hvor mennesket ikke er til stede eller kun fylder lidt. Undtagelserne, som bl.a. Vilhelm Hammershøis værker, passer virkelig godt ind i samlingen.

En kunstsamling er også præget af fravalget. Wilhelm Hansen fravalgte værker af en række af datidens populære kunstnere som den ekspressive J.F. Willumsen og P.S. Krøyer. Kun ét billede af Skagensmalerne indgår i samlingen: ?Køkkeninteriør? af Michael Ancher. Et meget atypisk maleri fra hans hånd. Helt uden fiskere. Dansk kunst på Ordrupgaard har også en rigtig fin introduktion til Guldalderens malere og samtidens kunst. Som med Ordrupgaard. Et dansk herskabshjem, rækker bogen ud over Ordrupgaard.

Begge bøger i hånden

Målet med begge bøger er naturligvis også at øge opmærksomhed omkring Ordrupgaard og stedets samling. Det lykkes bestemt. Jeg glæder mig til at genbesøge stedet i 2019. Jeg kan ikke sige, hvilken af de to bøger der er den bedste. De henvender sig henholdsvis til dig der er interesseret i dansk kunst og/eller dansk arkitektur. Der er heller ikke megen overlap, hvad gælder tekst og billeder, med undtagelse af introduktionen til stedet. Her er Ordrupgaard. Et dansk herskabshjem naturligvis mere grundig. God læselyst og tillykke til Ordrupgaard med jubilæet.