Oluf Høst Museet

19. oktober 2018

Norresân, der nu har også har fået navnet Oluf Høst Museet, syner ikke af meget ud til den stille Løkkegade i Gudhjem. Det var et helt bevidst valg af Oluf Høst, der købte huset i 1935 eller nærmere sagt husene. For der er tale om to huse, som han fik bygget sammen. Ydmygt ud til gaden, betagende og rummeligt bagtil. Det er i virkeligheden nok indbegrebet af det bornholmske.Oluf Høst Museet åbnede i 1998, så nu kan vi alle komme tæt på den afdøde kunstner; hans verden, liv, udsyn over havet, silderøgerierne, Sankt Hans-bålene, dramatiske ildebrande og ikke mindst Bognemark – som lå en lille vandretur fra baghaven – og blev hans hovedmotiv.

Lidt om Oluf Høst

Der er meget sige om Oluf Høst (1884-1966), for han er ubestrideligt den mest anerkendte Bornholmske maler gennem tiden. Fra 1906 til 1915 studerede han på forskellige kunstskoler i København, men tog i 1929 tilbage til Bornholm sammen med sin tidligere studiekammerat og nu kone, Hedvig Wiedemann. De fik to sønner, Ole og Niels.

Post-impressionisten Paul Cézanne (1839-1906), som Oluf Høst blev introduceret til i sin studietid, var hans store kunstneriske forbillede. Men selv om Oluf Høst ikke lagde skjul på det, er hans og Cézannes malerier vidt forskellige. Begge malede de naturen som de oplevede den. Men der er stor geografisk og klimatisk forskel på Frankrig og Bornholm, hvilket ses tydeligt i farvevalget og motiver.

Det foranderlige i det uforanderlige

I Norresân hænger også flere af hans malerier og skitser. Inden jeg besøgte stedet kendte jeg ikke det store til Oluf Høst ud over, at han malede gården Bognemark igen og igen. For den uvidende kan det syntes temmelig uopfindsomt. Men at se værkerne på tæt hold – og ved siden af hinanden – gjorde en tydelig forskel.

Vi besøgte Norresân i slutningen af august, og jeg har ikke haft en lignende oplevelse på andre øer i Danmark. Pære- og æbletræernes grene bugnede med frugt, og det samme gjorde de mange bærbuske. Så mange var der, at det ikke føltes forbudt at plukke lidt til sig selv, og alle smagte de sødere end dem du finder hos den bedste grønthandler. Det var en næsten salig fornemmelse, som du ikke oplever i København. Det er netop de sansninger, stemninger og miljøer, som Oluf Høst formåede at male op på lærredet igen og igen.

Livet i Norresân

Som med andre afdøde kunstneres huse, der er blevet åbnet op for offentligheden, råder en andægtig stemning.

Dagligdags genstande er kommet bag glas og møbler er fjernet for at give plads til kunsten. Men hvordan du end drejer dig, ses den vidunderlige have til den ene side eller havet til den anden.

Den manglende kunstpause

I haven – som er bemærkelsesværdig stor – er der hele tre atelierer, der har været brugt af Oluf og hans søn Ole som faldt ved Østfronten i tjeneste for SS i 1943.

Atelierne bliver alle brugt til særudstillinger. Vi havde lyst til at blive hængende og nyde stemningen, men der er desværre ingen café, blot nogle kaffekander med tag selv indenfor. Det vil ellers være oplagt at bruge et af atelierne som café.Heldigvis ligger der lige ved, i det tidligere silderøgeri, en super lækker café som har taget sig det tætbestlægtede navn Norresan. De serverer lækre bornholmske specialiteter. Her sad vi og nød stemningen, og det hav som Oluf Høst også havde udsigt over.

Ja, du må unde dig selv at besøge Oluf Høst Museet. Du kan se ham mange andre steder, bl.a. på Bornholms Kunstmuseum, men det er noget helt andet at besøge Oluf Høst Museet.