Opera2Go

Opera løfter mig op som få andre kunstformer. At se en opera er som at trække vejret dybt på en frisk, kold vinterdag, for så blive ramt af en stemning af, at verden er stor og åben. Så er det blot en skam, at jeg slet ikke får set nok opera.

Til Opera2Go i Operaen fik jeg en snas. Fjerde akt af Puccinis romantiske opera ‘La Bohème’,  og det hele to gange.

Oppe på scenen

Det startede med, at vi en halv time før forestillingen fik lov til at komme op på scenen for at skue ud over salen. Se det operasangerne ser. Da klokken ringede, og vi fandt vores pladser, kom sangerne uden kostumer, sammen med forestillingslederen og instruktøren ind på scenen. Grunden var, at vi nu ville få et indblik i, hvordan en opsætningen bliver til.

Dirigenten fortalte fra orkestergaven om, hvordan at operasangerne skulle forbedre deres præstationer. Instrukturøn og forestillingslederen hvordan at operasangerne skulle bevæge sig rundt på scenen osv. Det var selvfølgelig fingeret, ‘La Bohème har spillet siden november. Men alle gjorde deres bedste for at gøre det troværdigt og dermed også interessant for os i salen.

En forklaring på alt det, der sker

Selvom jeg holder af operaen, er den overvældende og til tider forvirrende. De optrædende er både skuespillere og sangere. Det går ofte raskt afsted, og endda på et andet sprog (her italiensk). Blikket flakker konstant mellem underteksterne foroven, og det som sker på scenen, mens jeg hele tiden føler, at jeg går glip af noget. Det bedste ved denne tilgang var derfor, at Line Krogman, der ikke blot var berørt og bevæget af stykket – her kan man tale om kærlighed til kunsten – introducerede os til det vi skulle opleve. Det gjorde faktisk, at jeg blev endnu mere interesseret. For hvordan ville operasangerne klare den annoncerede udfordring?

Klogere og samtidig uforløst

Efter pausen fik vi så hele fjerde akt med kostumer, rekvisitter, og hvad der hører den færdige forestilling til. Det var berusende, men føltes uden pauserne alt for kort. På den måde gik jeg fra Operaen både klogere og uforløst. Det er også et godt salgstrick til at få os ind og se hele forestillingen. Jeg har endnu ikke set den, og overvejer seriøst at betale billetten.

Hvad sker der for øvrigt med titlen Opera2Go? Man kan jo ikke tage stykket med hjem i en plastikbakke! Hvis man absolut vil gøre brug af den terminologi og forsøge at gøre det smartere ved at kalde det noget på engelsk, vil Precooked Opera være mere passende.

Værd at vide

kglteater.dk/opera2go