Oplevelser fra Kulturnatten 2016
Kulturnatten er en kæmpe kollektiv oplevelse. Bygninger, pladser og torve forandres for nogle timer. Dørene åbnes til de ellers lukkede ministerier, dagblade, DR, loger osv. Museerne, gallerierne, teatrene, bibliotekerne og kunsthallerne laver særlige events eller placerer i det mindste en DJ i foyeren. Samtidig er Kulturnatten en personlig oplevelse. Der er ingen store samlingspunkter i byen, så du må vælge, hvad du allerhelst vil se, og så ellers lade dig snurre rundt i kulturkarrusellen så længe benene kan bære dig.
Den Danske Frimurerorden
Vi valgte at prioritere turen til Blegdamsvej for at se Den Danske Frimurerorden. En stor og tillukket klods, der ligner den overjordiske bunker, Sammlung Boros, i Berlin. Bygningen er meget smukkere indvendig end den førstnævnte, men den emmer af den samme søgen ly for omverdenens trusler, her blot tiden i stedet for bomberne. Der var kun lidt naturligt lys indenfor, og det hele mindede lidt om et ægyptisk gravkammer. Vi fik adgang til meget mere, end jeg havde forventet. Kælderen og øverste sal var det eneste, så vidt jeg kunne regne ud, der var tillukket. Vi så de store sale og flere af de små rum, hvor de højest rangerede logebrødre har deres plads.
Der var mange logebrødre til stede, og de var alle meget villige til at besvare spørgsmål. Men kun til en vis grad, selvfølgelig. For der er noget kontrafaktisk over Den Danske Frimurerorden , som ønsker at vise deres åbenhed, samtidig med at de ser sig selv som noget særdeles særligt. Referere hemmelighedsfuldt til ridderne af det runde bord osv. Men det er jo også det, som gjorde besøget spændende. Stor respekt for at Den Danske Frimurerorden valgte at lukke os ind i bygningen. Har du ikke tidligere besøgt stedet, vil jeg anbefale dig det næste år. Køen var rigtig lang, så kom i god tid.
Værd at vide
Nationalmuseet
Én must-see begivenhed eller ét sted, har jeg efterhånden lært mig, er det som man kan forvente at nå på Kulturnatten. Ventetiden kan blive alt for lang, og stemningen er jo netop også en del af oplevelsen. Så vi tog turen til indre by. I Nationalmuseets forhal var der skabt 20’er stemning med jazzband og dans.
Hyggeligt nok, men vi tog hurtigt turen videre til Kunstforeningen Gammel Strand. En af fordelene ved Kulturnatten er, at du kan nå mange udstillinger, som ellers koster penge, for 90 kr.
Værd at vide
Jacob Riis på Kunstforeningen Gammel Strand
Jeg var til presse åbningen af udstillingen med den danske journalist og fotograf Jacob Riis (1849-1914), der rapporterede fra de utroligt kummerlige forhold, som de fattige i New York levede under i slutningen af 1800-tallet. En enkel udstilling med stærke fotografier og tekster af Jacob Riis selv, som jeg meget gerne ville vise mine venner.
Som sådan kan man godt stille spørgsmål ved, om udstillingen hører sig til i denne kunsthal og ikke i Nationalmuseet, da Jacob Riis jo ikke var kunstner. Uanset hvad kan jeg anbefale udstillingen, der viser en tid, ikke så langt fra vores egen, hvor menneskeliv bestemt ikke blev regnet for det samme. For øvrigt blev vi til presseåbningen fortalt, at hans bøger stadig bliver brugt som pensum i flere skoler i USA. At ingen af bøgerne er blevet oversat til dansk er ganske uforståeligt for en så berømt dansker, der bl.a. var venner med den amerikanske præsident. Ikke mindst fordi at han havde en levende pen og ikke blot tørt berettede om det hændte.
Værd at vide
Thorvaldsens & Charlottenborg kunsthal
Pludselig var klokken over 22, hvor flere af udstillingsstederne lukkede. Men vi nåede omkring Thorvaldsens Museum, der skinnede dragende fra Slotsholmen. Som de tidligere år var de smukke skulpturer blevet farvebelyst og stemningsfyldt musik omsluttede værkerne. Vi havde prøvet det før, men det er altid en smuk oplevelse. Fødderne var ømme, men busserne, der kørte forbi, var propfyldte. Vi valgte derfor at udskyde hjemturen og gik til Charlottenborg kunsthal, som ikke bød på andet end Food trucks foran og en DJ i foyeren. Træt som os andre stod han og lænede sig op af væggen. Halvdelen af de besøgende hang i stolene, mens de ventede på den anden halvdel som lånte toilettet. – Så vi besluttede os for, at det var nattens sidste kulturoplevelse, hvilket det alligevel ikke blev.
Værd at vide
Vejen hjem
Vi tog chancen ved et af busstoppestederne og blevet samlet op af en gammel bus fra Sporvognsmuseet. De folk, som roder med gamle biler og tog, virker altid til at være de gladeste entusiaster.
Buschaufføren lettede smilende på hatten – hvorfor kører buschaufførerne egentlig ikke med hat mere? Det ville sikkert genskabe noget af respekten for erhvervet ? og vi bumlede af sted, i den larmende og charmerende tidslomme, mod Østerport Station. Så det blev til en Kulturnat med få planlagte oplevelser, mange man ikke nåede i trængslen og en hel del bonus. Med andre ord ligesom det plejer at være, og det er en god ting. Vi ses igen til næste år!