Opråb! Hvor er debatten om kulturen i Aalborg

Jeg bor nu i Aalborg på tredje år, føler at jeg kender Aalborg og aalborgenserne. Men der er stadig ting, der kan forundre. Aalborgenserne er ikke bange for en rask diskussion, når det gælder lukningen af Karolinelund, trafikkaos i den indre by eller om kommunens penge skal bruges til ældreboliger eller kultur.
Men når det gælder debat om kvaliteten af kulturen i byen: Vores upcomming bands, de små teaterstykker, events – alt det som bobler op af undergrunden, så er der en larmende tavshed. Pressemeddelelser, fra eksempelvis Studenterhuset, bliver indsat i en lille rubrik i Nordjyske Stiftstidende. Men at tage ud en torsdag aften, for at se upcomming bands på Studenterhuset (Tam Tam # 6:). Nej! Det ikke orker man ikke. Så hellere sidde hjemme i sofaen, for at anmelde det nyest afsnit af Lærkevej. Som nu er blevet en føljeton, der kører parallelt med TV2, i Nordjyske Stiftstidendes kultursektion. ? Samme tendens gælder samtlige kommercielle medier i Aalborg.
Når så kunstnerne er blevet store, dvs. anerkendt uden for Nordjylland, så flytter de fra byen. Og så kan de pludselig få forsiden i lørdagstillægget og i Aalborg magasinerne, hvor journalisterne undrende spørger: ?hvorfor valgte du at forlade Aalborg??
Samtidig føles der stolthed over, at de kommer fra Nordjylland, men det er der ingen andre end os der er bevidste om. Og københavnerne er ligeglade, for nu bor de der! Det svarer lidt til at være stolt over, at Vestas lukker deres produktionsvirksomhed i Skagen for at flytte produktionen til Kina.
Jeg har nu skrevet anmeldelser for Nitusind.nu i et halvt år, og jeg begyndte for alvor at lægge mærke til symptomerne, da jeg var på Skråen, for en måned siden, for at anmelde det nyeste Brødrene Madsen show. Mens jeg stod og griflede i min notesblok, kom en dame hen til mig og sagde med en belærende tone: ?Nu skriver du noget pænt om Anders?. Med andre ord ?Hvis Du ikke har noget pænt at sige, så skal du holde din mund.? Senere anmeldte jeg De Eneste To, på Skråen, og var ikke begejstret. Jeg forventede en heftig debat og en kraftig kritik, dersom begge to har en stor fanskare i byen. Intet skete!
Til ugens premiere på Aalborg – jeg elsker dig, på Transformator, havde Nordjyske Stiftstidende rejst sig, og skrevet en forkølet anmeldelse af stykket. Som slutter af med ordene: ?det er en fornem debut som instruktør, dette her? ? Vi skal med andre ord rose for, at nogle vil skrive et sådan stykke. Og ingen af stykkets åbenbare mangler fremhæves. Da jeg tillader mig dette, får jeg én respons, og den er fra Transformator som skriver: ?Og det er det vidunderlige med anmeldelser! Én går med på legen, en anden gør ikke… Gør du? Se forestillingen på Transformator? Én lignende kommentar modtages på Nitusind.nus facebook gruppe. Jeg spørger, om personen vil underbygge sine synspunkter, endnu ingen respons. Jeg forventer det nu heller ikke, for begge kommentarer lægger op til, at der ikke skal være nogen debat. – Det er det!!! Ingen forholden sig til stykkets kvaliteter eller mangler.
Og hvorfor er der så brug for kritik og debat?
Jeg ønsker ikke at kritisere for at kritisere, og roste blandt andet skuespillerne og teknikken i Aalborg ? jeg elsker dig. Men, hvis jeg intet svar får, så bliver jeg ikke klogere på instruktørens valg. Og instruktøren får ikke mulighed for at lære af sine fejl. Vi får ikke defineret os selv. Der bliver ikke noget grundlag for udvikling. Og det vil fortsætte med, at være en meget lille gruppe mennesker, der med stor entusiasme og kærlighed til byen, kæmper en Sisyfos lignende opgave. ? Men det behøver ikke at være sådan!
Sund kritik og debat er vidensdeling! Det der skal til for, at vi kan begå os i en moderne verden. Vi kan finde styrken i det vi er nu, ikke i det vi taber eller frygter at tabe.
Og kritik er ikke lig med konflikt. Vi kan sagtens være uenige om et teaterstykke, koncert eller lignende uden, at det bliver et personangreb. Og der er som udgangspunkt ikke noget rigtigt eller forkert.
Dette er et opråb – Fat pennen – Stil spørgsmål – Engager dig!!
Totem
Til sidst skal nævnes, at Nitusind.nu, endnu en gang, har kastet sig ud i et nyt projekt .
Det er fredag den 10. december kl. 21.00 på 1000fryd. Nitusind.nu skriver: Aalborgs varmeste kultur-gryde Nitusind.Nu har slået pjalterne sammen med Aalborg Studenterradio og AAU-magasinet Agenda om et fælles projekt ved navn TOTEM 9000: I løbet af 2011 indkalder vi Aalborg kulturlivs stamme-overhoveder for – LIVE foran et publikum – at belyse kulturens grundpiller. Der bliver debat med høvdingene Mads Mulvad og Lars Hellerup. Kom glad ? Aalborg har brug for det!
Hej Jais
Lad mig da starte med at komplimentere dig for dit engagement, og med en stor tyk og fed understregning af, at jeg/vi på Transformator altid er friske på dialog og debat om hvad kunsten er, gør og kan. Du siger bare til. Men jeg vil da give dig ret, vi mangler fora, at udtrykke os i, og generelt er Nordjyllands mere etablerede medier ikke meget for at prioritere kulturdebatten. Jeg tror desværre det handler om avissalg og seertal… Men fedt at i på Nitusind.nu tager initiativ til at gå mod strømmen. Det bakker jeg gerne op om og lægger hus til, hvis det er et koncept der skal udbygges…
Mht. vores kommentar, til din kommentar til vores anmeldelse på Nordjyske.dk – så handler det såmænd ikke om manglende lyst til at debattere. Det handler blot om omtale og PR. To ting vi benytter enhver lejlighed til at prioritere, særligt de gratis steder, da et lille sted som vi kæmper en brav kamp med få midler, om ørenlyd… At jeg så på ingen måde er enig med dig i, at selve anmeldelsen er forkølet og at “– Vi skal med andre ord rose for, at nogle vil skrive et sådan stykke. Og ingen af stykkets åbenbare mangler fremhæves.” i mine øjne er en utroligt subjektiv og ligeså forkølet kommentar, samt at dele af din anmeldelse grænser til det misforståede – den tager jeg gerne et andet sted – for du er i den bedste ret til at ha’ din mening, jeg min – og det kan der da kun komme noget positivt ud af at udveksle!
Jakob
Transformator