ORD OM UNDERGANG
Der er noget pirrende ved ikke at vide, hvad man går ind til. En torsdag aften i Møstings fik jeg stukket en farvet post-it i hånden og blev sendt ind i et af fire rum med titler som taget ud af en apokalyptisk novelle: ‘Ødelæggelsen’, ‘Oplomstringen’, ‘Det bestående’ og ‘Kaos’. Jeg havde ingen forventninger – og det var nok derfor, det ramte så rent.
Aftenens scenografi var Niels Pugholms keramiske soloudstilling, der netop leger med fortællingens dramaturgi: fire rum, fire tilstande, og en grundstemning, der veksler mellem ruin og renæssance. Værkerne refererer åbenlyst og æstetisk overbevisende til kunsthistoriske udtryk og symbolsprog, men uden at kvæle én i kunstnerens egne fortolkninger. Det var befriende – og en sjældenhed i nyere installationskunst.
Arrangementet ‘ORD OM UNDERGANG’ koblede værkerne med digtoplæsning. Over 80 minutter fik publikum 20 minutter i hvert rum, med oplæsninger af fire forskellige digtere. Hver rumoplevelse blev derfor en slags sanselig essaysalon – hvor rum, værk og ord talte med og mod hinanden.
Det hele begyndte udenfor – i kulden og med post-it-systemet, der mindede mig om folkeskolelogistik. Men så trådte vi ind i et mørklagt rum med knitrende spotlys på glinsende, keramiske formationer. ‘Ødelæggelsen’ var mit udgangspunkt – og det føltes rigtigt. Her læste Anders Abildgaard sine digte, som var historiske rablerier, der balancerede mellem det spekulative og det sublime. Der var noget her, der bandt det hele sammen.
Signe Gjessing tog os på rumrejse i ‘Kaos’ – længere ude end Voyager 1 og mere poetisk end NASA kunne drømme om. Christian Dorph og Pernille Abd-El Dayem gav os mere jordnære, jeg-nære digte, som dog føltes lidt fejlcastede. Ikke dårlige, bare… skæve til rummet. Lidt som at hænge et Instagram-filter på et renæssancemaleri – man forstår intentionen, men man savner dybden.
Det mest imponerende var samspillet mellem de to kunstformer. Det kunne nemt være blevet konceptuelt postmodernistisk rod, men her fungerede det. Især fordi Pugholms værker havde sin egen autoritet. De stod ikke som bagtæppe, men som ligeværdige partnere i et samtalerum om undergang og transformation. Arrangementet mindede mig om 9x9x9 på Statens Museum for Kunst – samme evne til at vitalisere kunsten med ord og nærvær.
Møstings skal roses for modet til at kuratere på tværs af kunstformer uden at miste fokus. Det her var ikke bare en gimmick – det var ægte kunstnerisk dialog.
Værd at vide
Kunstner: Niels Pugholm
Deltagende digtere: Anders Abildgaard, Signe Gjessing, Christian Dorph, Pernille Abd-El Dayem
Website: frederiksbergmuseerne.dk
