Patricia Piccinini – En kærlig verden på ARKEN
Der sker voldsomme ting i vores fælles hjem jorden: Klimaforandringer, miljøkatastrofer, udryddelse af plante- og dyrearter for blot at nævne nogle få. Samtidig manipulerer vi os selv. Vi inddrager teknologi i stort set alle dele af vores liv. Vi skifter skønhedsidealerne ud i samme hast, som det kirurgisk og genetisk bliver muligt for os at ændre os.Men hvad sker der, hvis vi tager nogle ekstra skridt frem i tiden? Det er ikke nogen ny disciplin for forfattere, filmmagere og kunstnere at beskæftige sig med fremtiden, som eksempelvis de italienske futurister omkring 1. Verdenskrig.
Patricia Piccininis væsner
Patricia Piccininis er født i Vestafrika i 1965 og bor i Australien. Hendes figurer og installationer, der nu kan ses på ARKEN, kommer med nogle livagtige bud på fremtidige væsner, som jeg ikke har set lignende før.
Væsnerne er skabt med udgangspunkt i naturen og mennesket, der iflg. Patricia hænger uløseligt sammen. I første omgang fik flere af dem mig til at tænke på de misfostre, du finder i kælderen på Medicinsk Museion.
Også i Sci-fi film bliver nye væsner til i kraft af vores måde at behandle naturen på. Japanske Godzilla, der er en kæmpemæssig muteret dinosaur, bliver til ved en atomprøvesprængning. Den bizarre skabning i den koreanske film ‘The Host’, af Joon-ho Bong fra 2006, kommer til verden ved en miljøkatastrofe. Men modsat disse uhyrer er Patricia Piccininis væsner fredelige.
Det ukendte kærlige
At jeg ikke skræmmes eller føler mig utryg skyldes også, at Patricia Piccinini har gjort figurerne så livagtige, at de virker besjælede. Men i stedet for at henvende sig til os, er figurerne enten i en stille dialog med hinanden eller vender blikket indad mod noget, som jeg ønsker at forstå eller være en del af.
Patricia er en historiefortæller. Hun opfordrer os med hendes værker til, at vi selv kommer med bud på mellemregningerne. Det er en udfordring, da faste forestillinger om liv og identitet har svært ved at forgå. Det er nok også derfor, at Patricia i dialogen mellem mennesket og væsnerne har valgt barnet som figur. Barnet der med sin legesyge, nysgerrighed og hjertevarme helt naturligt giver rum for mødet og venskabet.
Pas på!
På trods af min oplevelse med figurerne, kan jeg forestille mig, at enkelte af dem vil virke voldsomme. Det håndterer ARKEN flot ved at dæmpe belysning og gøre farverne i udstillingsrummene bløde. På den måde får du roen til at lære væsnerne at kende.
Patricia sagde til visningen, at hun gerne vil vække en følelse, som vi ikke er kendt med. Åbne vores hjerte for noget, der ellers er for svært at håndtere. At forstå at “det andet” ikke nødvendigvis er slemt. Det var præcis den oplevelse, jeg havde, mens jeg bevægede mig rundt mellem de mange figurer og installationer. Om vi i fremtiden kommer til at se væsner, individer, skabninger, der ligner Patricias bud er op til dig at tro på. Noget af det smukke ved ‘En kærlig verden’ er, at udstillingen ikke er skinger, men opfordrer os til at værne om det fællesskab vi har med jorden og naturen. Hvis vi skal passe på os selv, må vi passe på skaberværket.
Uddrag af udstillingskataloget
Værd at vide
