Greenville Massive

Rabbit Hole

Normalt plejer man i filmanmeldelse at fortælle om skuespillerne: Deres tidligere rollevalg i forhold til denne film. Om manuskriptet, de dramaturgiske virkemidler o.s.v.

Men når en film er virkelig god, så træder det alt sammen i baggrunden. Jo vist, Nicole Kidman har fået sprøjtet for meget silikone i læberne, så det ligner en hævelse, men hendes rolle som en mor, der har mistet sin fireårige søn, spiller hun med stor troværdighed. For ikke at glemme manden, spillet af Aaron Eckhart, og resten af den lille rollebesætning.

For hvad gør man, når den dag, der vendte op og ned på alt (8 måneder tidligere), er fortid, men konstant nærværende? Når du blive mindet om tabet, hver gang du ser en skolebus, en børnetegning? Hvordan kommer man videre? Det får man ikke nødvendigvis svar på, men en nærværende skildring af dem der står med disse spørgsmål, og et billede på hvordan sorg tackles forskelligt.

Rabbit Hole er ikke en film fyldt med tårer, og man går ikke grædende fra biografen. I stedet føler man empati, for de som har mistet alt for tidligt, og sig en lille smule klogere. Se den!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Greenville Massive