Sachsenhausen
Om du har besøgt en eller ej, så er din viden om, hvad et sådant sted har været brugt til sikkert isnende klar. For film og TV omhandlende 2. verdenskrig er der mange af, og nazismens ugerninger er blevet afsløret igen og igen. Netop denne på forhånd erhvervede indsigt og disse grafiske gengivelser gjorde, at jeg havde et klart billede af, hvad jeg havde i vente, da jeg tog turen med S-Bahn til Oranienburg ca. 35. km nord for Berlin.
Sachsenhausen er ikke den største koncentrationslejr eller den mest berygtede, men idet at den blev opført allerede i 1936, kan den siges at være alle koncentrationslejres ondhjertede moder. De fleste af de gamle træbarakker er revet ned og er i stedet aftegnet i jorden med grus. I de få der er tilbage fremvises de kummerlige forhold i lejren, og plancher fortæller historier om grupper af indsatte og personlige skæbner. Der er langt fra den ene bygning til den næste, og mens man går på stierne af dybsort skifer mærkes omfanget af den systematiserede og gennemtænkte ondskab.
Det var netop det at bevæge sig rundt i lejren, ikke blot at læse om historien, der rev hul i mit filter af forudviden og efter et par timer inden for murerne slog oplevelsen ikke blot dybt, men også hårdt. De høje mure, de tomme, mørke vagttårne, opstillede pæle, hospitalet og barakkerne fremkaldte indre lyde af forstummede skrig og billeder af ufattelig smerte.
Mit første besøg i en koncentrationslejr blev dermed en hård oplevelse. Her er mere end, hvad man kan læse sig til eller se på film. Jeg besidder efterfølgende ikke den store lyst til at besøge andre koncentrationslejre, men jeg fortryder på ingen vis denne konfrontation med et af de absolut mørkeste kapitler i verdenshistorien.
Efter dette havde jeg brug for en modsatrettet oplevelse, fra død til liv. Så vi tog turen til Mitte for at besøge den jødiske restaurant, Beth Café. I dag bor der efter sigende stadig over 20.000 jøder i Berlin. Hvor ordensmagten dengang hev jøderne ud af husene, står de nu fast på vagt foran restauranten. Mene om det hvad man vil, men det tager tid at læge sår.
Værd at vide
