Så skal bladene rystes af træerne!

Koncertanmeldelse af Shout Wellington Air Force & Sleep Party People

Det er gymnasieeleverne, der fylder studenterhusets koncertsal ud, denne torsdag aften, og rygtet om gratis adgang med kaninkostume har fået flere af dem til at klippe og tage papmasker på, lig dem Sleep Party People bærer.

Shout Wellington Air Force

Shout Wellington Air Force - kulturformidleren.dk

Fire unge, høje fyre træder ind på scenen iført t-shirts, cowboybukser og med grydeklip. Det er Shout Wellington Air Force. Her er ingen prætentiøs Star Quality eller mystik. Guitaristen går over til trommerne på hvilke han sammen med trommeslageren hamrer løs, det giver en hård og pulserende bund.  Nummeret der spilles, Charry Glands fra deres første, og endnu eneste plade. ?..Someday I will be on fire? synger forsanger Bastian Kallesøe. Det er medrivende, musikken er stram og energisk, med støjflader og et lettere psykedelisk udtryk.

Bastians gravide søster er i blandt publikum annoncerer Bastian, på sin hyggelige kejtede facon, og de spiller sangen Astrid som er dedikeret hende. ?Børn er vigtigt tema i vores musik? siger Bastian senere, og følger op med nummeret Child Power.

Et nummer bliver introduceret som værende jazzinspireret, et andet som værende hiphop, forskellen er dog meget svær at finde. Det største kritikpunkt ved Shout Wellington Air Forces koncert, bliver derfor også det ensartede og de manglende overraskelser.

Sleep Party People

Sleep Party People - kulturformidleren.dk

Efter pausen forsvinder det ligefremme, og i stedet kommer det anonyme og prætentiøse ind på scenen: Hvide papmasker med kaninører dækker 5 ansigter, og hovederne er omkranset af sorte hættetrøjer. Det giver alt sammen bandet et lettere u-hyggeligt skær.

Forsangeren sætter sig ved keyboardet, på mikrofonen foran ham er der tilkoblet to ledninger, måske det der genererer den forvrængede stemme hvormed alle sangene synges.

Det er ikke svært at finde referencer til bandnavnet i musikken. Det er hypnotiserende og forvrængende vuggemusik, som dog nok passer bedre til parallel universet, hvor Alice befandt sig, end til børn på denne jord.

Musikken lyder som shoegaze, der møder Sigur Rós som har indtaget for meget helium. Der er mange spændende ideer , flere af melodierne er virkelig gode, men det drukner i støj, og den forvrængede stemme til ALLE numrene ender med at blive et irritationsmoment.

Det konceptuelle

Sleep Party Peoples musik er ikke uinteressant, det er forfriskende når et band skiller sig ud, men det konceptuelle, som også præger Shout Wellington Air Force, og som sikkert er befriende for musikerne, virker for os som tilskuere, efter flere numre, begrænsende. Der mangler overraskelser og brydninger.

Det er lidt trist, men begge bands er ?unge? og både Shout Wellington Air Force og Sleep Party Peoples debutalbum Clean Sunset og Sleep Party People er blandt forårets bedste danske udgivelser.

Derfor, tak til Studenterhuset, som tog chancen og gav os en inspirerende aften.

Hjemmeside: tambourhinoceros.net/shout-wellington-air-force

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så skal bladene rystes af træerne!