Snedronningen i Tivoli

Jeg er så heldig at mange af H.C. Andersens eventyr blev fortalt til mig i barndommens land. Hans eventyr, som engang for længe siden blev erhvervet af min oldefar, fik min far da oldefars liv rindede ud. Min far gav eventyrerne nyt liv ved at læste op af dem for hele familien. Det er ikke så længe siden endda, og der er noget med barndommen, uskylden og det intime i H.C. Andersens eventyr.

En glassplint i hjertet

Jeg holdt mest af eventyret om den ‘Den flyvende kuffert’. ‘Snedronningen’ fra 1845 mindst, for den var den mest uhyggelige. Selvom det ender godt, som det jo skal gøre i et eventyr, var historien om, hvordan at søde Kay blev ond, fordi at han fik et glassplint i hjertet og i øjet, meget skræmmende.

‘Snedronningen’ har mange lag og giver stor mulighed for fortolkning. Selvom eventyret har urpremiere som ballet i Tivoli, er det ikke første gang at ‘Snedronningen’ bliver bragt til live på de skrå brædder. ‘Snedronningen’ kunne tidligere på året ses opført som en “poetisk opera for voksne” på det Kgl. Teater. I starten af 0’erne var der en ikke helt vellykket teateropsætning på Østre Gasværk, som Lennart Ginman og Steen Jørgensen lavede soundtrack til.

Fra papir til scenen

Med ‘Snedronningen’ I Tivoli falder idéerne på ny ned over eventyret. Det er yderst kompetente kræfter der står bag: H.M. Dronningen, musikeren Oh Land og den prisbelønnede koreograf Yuri Possokhov. Førstnævnte har skabt kostumer og scenografi til forestillingen.

Transformation fra papir til scenen fungerer meget fint. De forholdsvis enkle tegninger af H.M. Dronningen bliver respektfuld bragt til live med animationer, der projiceres op på bagvæggen og rekvisitterne. Det er hverken for skrabet eller for tung. Jeg var ikke i tvivl om, hvor Gerda befandt sig på rejsen mod snedronningens slot. Oh land har lavet et eventyrligt smukt soundtrack til balletten, og indimellem kommer hun til syne blandt animationerne som den uhyggelige snedronning. Det er virkelig et tab for forestillingen at musikken afspilles over højtalerne istf. fremført af et orkester.

Eventyret og balletten

H.M. Dronningen og Oh Land har skabt et eventyrligt univers, i tråd med H.C. Andersens eventyr. Så eventyrligt at Vincent Vernal (Kay), Laurie Nielsen (Gerda) – og de i alt 30 dansere – med ballettens sprog ikke i sig selv tog meget af opmærksomheden. Det var for mig fint nok indtil et rensdyr kom ind på scenen! Carlos Garcia gav den på fuld kraft – en fornøjelse at se på, og gjorde at dansen derefter føltes lidt tam. ‘Snedronningen’ er en familieforestilling. Den er lidt uhyggelig, men slet ikke så uhyggelig som eventyret. Den er eventyrligt fortalt og fremvist, men slet ikke så kompleks som eventyret. ‘Snedronningen’ som ballet er imidlertid slet ikke kedelig, men giver en eventyrlig fortolkning af H.C. Andersens eventyr. Jeg ville have elsket at se balletten i mit barndomsland.

Værd at vide

‘Snedronningen’ spiller t.o.m. 22. december.