MOON - En vægtløs kabaret på Teaterøen

Stamsteder – Københavns sidste værtshuse

♥︎♥︎♥︎♥︎

Eiffel Bar på Christianshavn Foto: Thomas Skou

Eiffel Bar på Christianshavn Foto: Thomas Skou

I slutningen af 1980’erne var der over tusind værtshuse i Københavns og Frederiksberg kommuner. I dag er der kun lidt over to hundrede tilbage – alene det seneste år er der blevet 10 færre, bl.a. har ”Schelenborg” på Amager, som er med i udstillingen, måttet lukke.

Jeg har svært ved at finde ud af hvad jeg skal føle ved de tal? For hvordan skal de gøres op ift. livskvalitet, byliv, alkoholisme, ensomhed etc.? Faktum er i hvert fald, at kundegrundlaget for mange af byens stamsteder, hvis ikke forsvundet, har forandret sig. Arbejdsmændene, der tager sig en øl til frokost, er skiftet ud med byens studerende, som møder ind om eftermiddagen.

Kort over Hovedstadens vandhuller

Fotoudstillingen, ‘Stamsteder – Københavns sidste værtshuse’ giver heldigvis ikke svar på mit spørgsmål, men laver i stedet nogle fine punktnedslag, bl.a Pinden, Centralhjørnet og Vinstue 90. Der er smil på mange af de flotte fotos, som emmer af slitage, pakket ind i et nostalgisk skær. Udover fotos, og små historier om stederne, er der et stort kort, så du kan finde Hovedstadens vandhuller. 

Køb bogen STAMSTEDER – Røverhistorier og scener fra byens beværtninger.

Jeg selv – og ingen jeg kender – siger, at de har et stamsted. I så fald holder de det hemmeligt. En stor del af grunden er helt sikkert, at stamsted rimer på alkoholisme. Om det er helt sandt ved jeg ikke, igen er udstillingen god til at sætte tankerne igang. 

Skal jeg være kritisk føles besøget som at bladre i forstørret bog. Udstillingen er bygget på bestsellerbogen ‘Stamsteder’. Den ligger fremme til gennembladring, og jeg kan godt forstå at den er solgt i mere end 6.000 eksemplarer. Men som flittig museumsgæst havde jeg håbet på mere end forstørrede gengivelser.

Værd at vide

Stamsteder – Københavns sidste værtshuse
1. december 2022 – 28. februar 2023

cphmuseum.kk.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MOON - En vægtløs kabaret på Teaterøen