The Hobby – Tales from the Tabletop

Der er noget ganske særligt ved at sidde omkring et bord – gerne efter man har spist – med et brætspil foran sig og mennesker omkring sig. Det ved jeg, for jeg har spillet min del. Jeg spiller brætspil som ‚Ticket to Ride‛, ‚Cartan‛ og ‚Carcassonne‛ med venner, familie og min hustru, og jeg nyder måden, vi er sammen på. Det er en isbryder, når man mangler noget at tale om, det giver en smule spænding, sejrsglæden ved at vinde og lysten til at tage revanche. Det er netop det brætspil har gjort gennem tusinder af år: skabt fællesskaber, hvor man hurtigt føler sig hjemme.

En verden af passion og fællesskab

Derfor ramte Simon Ennis’ dokumentar ‚The Hobby: Tales from the Tabletop‛, lige ned i noget, jeg kender og holder af. Med en let, charmerende tone tager filmen os med ind i brætspillets farverige verden – og det er ikke bare et nørdet hjørne, men et sted med stor passion og åbne døre.

Læs også CPH:DOX: Miyazaki – Spirit of Nature.

Filmen følger en række dedikerede brætspilsentusiaster, heriblandt Candice Harris, en kendt skikkelse fra BoardGameGeek, og Dan Corbett, der drømmer om at få sit eget spil udgivet. Vi møder også skaberne af Wings Band, som deler deres proces med at udvikle et nyt brætspil, mens vi ser deltagerne fordybe sig i klassikere som ‚Terraforming Mars‛ og ‚Ticket to Ride‛. Disse spil illustrerer perfekt den mangfoldighed, som moderne brætspil tilbyder – fra strategiske verdensopbyggere til lette familiespil.

‚The Hobby‛ formår at formidle alt dette uden at blive belærende. Jeg lærte faktisk nyt – også om spil, jeg troede, jeg kendte – og det blev fortalt med begejstring og respekt. Der er noget inspirerende ved at se folk dykke ned i klassiske brætspil, samtidig med at de er midt i processen med at skabe noget helt nyt.

Et levende billede af brætspillets magi

Filmens visuelle side er en fornøjelse i sig selv – detaljerede nærbilleder af brætter, kort og komponenter, blandet med ægte smil og intense øjeblikke. Og det er netop det, brætspil handler om: nærvær. Man er til stede, man er sammen. Ikke bag en skærm, men med fingrene i spillet og øjnene på hinanden.

Selvom filmen måske ikke dykker dybt ned i de mere kommercielle eller konfliktfyldte sider af hobbyen, betyder det ikke så meget for mig. Den er opløftende, inviterende og charmerende. Og den bekræfter det, jeg allerede ved: brætspil er for et større publikum, end man måske skulle tro.

Efter filmen fik jeg lyst til at sende en besked til mine venner med teksten: „Skal vi ikke tage en runde?‟ – og det er måske det bedste tegn på, at filmen ramte plet.

Værd at vide

‚The Hobby: Tales from the Tabletop‛
cphdox.dk