URBAN NIGHTS i Wallmans
Wallmans i Cirkusbygningen er en forunderlig størrelse. Det er lidt af det af hele med kombinationen af musik, mad, teater, dans og cirkus, hvilket Wallmans selv definerer som et dinnershow.
De mange elementer
Dette var mit første besøg. Den sene ankomst skyldes netop, at jeg med mit tørre kultursyn – tilføjet et skvat snobberi – ikke har ønsket ovenstående, men i stedet har søgt den ?rene? musik, mad, teater, cirkus eller danseoplevelse.
Men cirkus er jo netop for kendt for at bringe mange elementer og kunstarter i spil, og når du siger “cirkus” er det med stor sandsynlighed morskaben, glæden, det livsbekræftende og den store wow-oplevelse, som du tænker på. At Wallmans ligger i den gamle cirkusbygning forpligter naturligvis.
Hvor er manegen i restauranten?
Det første jeg lod mærke til, da jeg trådte ind i salen ? hvis rum minder om Østre Gasværk ? var, at manegen var skrumpet gevaldigt for i stedet at blive erstattet af en mere traditionel scene plus to storskærme på hver sin side. Uanset hvor du sidder til bords er det muligt at få et godt udsyn. Plus at de optrædende flere gange i løbet af showet bevægede sig op til publikum, mens kameramændene sørgede for at det hele kom op på storskærmene.
Alle bordene var, som i en traditionel restaurant, fint dækkede og gjort klar til den bestemt udmærkede fire retters menu. Med plads til seks ved bordet, og vi var to, havde det naturligvis en betydning, hvem vi skulle sidde til bords med? Vi var heldige.
Tryg i en hvirvelvind
Der er mange ting, der skal gå op i dette regnestykke for at enhver gæst kan gå hjem med en god oplevelse. Men fra starten af følte vi os meget trygge. De mange tjenere gjorde deres arbejde yderst professionelt, og selv om der skulle præsteres meget i de korte pauser, var de hele tiden til stede og leverede en superb præstation, som jeg ikke kan sætte en finger på. Det mærkes at Wallmans er svensk.
Showet i dinnershowet
Og ja, showet til dineren. Den provinsielle titel ‘URBAN NIGHTS’ gav plads til stor variation. Det hele blev skudt i gang med sangen ‘Come Alive’ fra musicalfilmen ‘The Greatest Showman’. Derefter fik vi et lille show med numre af Adele, hvorefter cirkusartisten Igor, som langt under tagets kuplen demonstrerede sin store styrke og akrobatiske snilde. Og det var kun starten på det fire timer lange dinnershow, der bl.a. gav os en opdatering af ‘West Side Story’ og en togtur med AC/DC.
Igen fungerede det tekniske utrolig fint. Rummet var dog ikke venligt, når der var for mange sangere på samme tid, og kvitterede med en let mudret lyd. Jeg har det ikke nemt med, at andre opfører kendte musikeres numre med mindre at resultatet er radikalt anderledes. Således var jeg også mest begejstret for cirkusartisterne Igor og den yderst fleksible Ylva Maia Havndrup, som jeg så til Cirkussuppe, dengang hun var elev på AMoC
Det er svært at være pessimistisk
Det er forunderligt med Wallmans, hvordan at de mestrer det meste og i øjeblikket fik mig til at kaste al kritikken til side for i stedet at nyde det hele. Som den kære Dan Turell skrev: “Den underfulde underholdning er udfoldelsen af maximalt nærvær, maximalt liv inden for en ramme.” Ja, det er svært at være pessimistisk i Wallmans, og derfor fire store hjerter herfra.