Dansk Guldalder – Verdenskunst mellem to katastrofer

♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎

SMK lader de kommende måneder danskerne se verdenskunst. Og verdenskunstens ophavskvinder og ophavsmænd er alle danskere. Med over 200 værker, sætter SMK trumf på en tid vi i daglig tale omtaler som Guldalderen. I denne periode levede og udfoldede folk sig som H.C. Andersen (1805-75), Niels Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) og Søren Kierkegaard (1813-55), for blot at nævne nogle få kulturpersonligheder. Det var også i denne periode at Christoffer Wilhelm Eckersberg (1783-1853) bringer fornyelse ind til eleverne på kunstakademiet, og der sker en eksplosiv opblussen af nye talenter i den danske malerkunst.

Guldalderen? Hvem? Hvad? Hvornår?

Aldre, epoker og perioder har de med at være fleksible i størrelse og vægt. Guldaldre har der været mange af, og dem vil der komme endnu flere af. Man taler om, at søfartsnationen Holland havde sin guldalder i 1600-tallet med Rembrandt som bannerfører. Kina og Japan har haft deres egne guldaldre. Og endelig kan nævnes Hollywood, der i 20’erne og 30’erne oplever manifestation og fremgang for filmmediet uden lige, så her var filmens guldalder. Måske kan man sige, at vi i dag, fra år 2000 og frem, har oplevet en guldalder indenfor internet, reality TV og SoMe kulturen.

Når SMK viser os verdenskunst fra den ‘store danske Guldalder,’ er det altså en periode hvor kulturlandskabet har en koncentreret fremgang.

Udstillingen forklarer i to ‘store sorte faktabokse’ (man kan bevæge sig rundt i) indledningen og afslutningen på Guldalderen, nemlig ‘slaget på reden’ i 1801 – og som noget nyt lægges ca. 14 år til den traditionelle opfattelse af den danske guldalder, som må sige at være definitivt på retur med Danmarks nederlag i Sydslesvig i 1864. At man lægger de ekstra år på perioden, giver SMK mulighed for at vise os en række ekstra værker, der med al tydelighed knytter sig til Guldalderen, men som al for ofte har måtte nyde den bet, at være sat udenfor døren i klassen.

Mellem 1801 og 1864 sker der en udsædvanlig masse i Kongeriget Danmark. Norge går solo i 1814. Den ‘røde Aalborg’ bliver født i 1846. Enevælden må vinke farvel i 1848, og efterfølges af Grundloven. Aviser og internet var ikke det man gjorde sig mest i, så ‘samtale-saloner’ var dagens levende avis. Beværtninger var stedet for debat og diskussioner. Nye idéer blev fremført og forkyndt, og det var ikke mindst i kunstnerkredse at nytænkning, oprør og opgør fik kul under smeltedigelen. Woodstockfestivalen i 1969 var altså ikke første gang, man gav sin mening tilkende om anderledes retninger for tidsånden.

SLUK MOBILEN – Læn dig tilbage og samtal

SMK har udarbejdet udstillingen i samarbejde med Nationalmuseum Stockholm, som selv har en fremragende samling af de danske guldaldermalere. Udstillingen har været vist i Sverige hele foråret, og er nu blevet danskerne forundt, og hele næste sommer i 2020 går turen til Petit Palais i Paris – så franskmændene bliver heller ikke snydt.

Konceptet på SMK er en enestående nytænkning. I de to store udstillingshaller har man lagt tykt guldtæppe på, og opstillet ikke mindre end 31 sofaer. Og NEJ…det er ikke her du skal sidde og tjekke mobiltelefonen – sofaerne er ment som en kommentar til de ‘samtale-saloner’, der fandtes på tiden i Guldalderen. Så det er her du skal sidde og kigge på kunsten, og få en snak med sidemanden ‘face-to-face’ og ikke på ‘fjæsen’.

I vinters og det tidlige forår, har medarbejder fra SMK rejst land og rige rundt med kopier at de mange malerier, og har besøgt tilfældige danskere i deres hjem til kaffeslabberas. Et eksempel: En familie i Boddum i Thy, bliver den 7. Januar præsenteret for Frederik Vermehrens ‘En jysk fårehyrde på heden’ fra 1855, og en samtale om ‘Udkantsdanmark’ kommer på tapetet. Een i familien kommer med følgende statement: ”Det virker som om nogle mennesker (københavnere) mener at et liv er mindre værd, hvis man lever i udkanten af Danmark” – citat slut.

Ovenstående er et uddrag fra et ‘samtalekort’, hvor emnet ‘Udkantsdanmark’ bringes op. Der er udarbejdet i alt 16 ‘samtalekort’, som matcher motiverne i udstillingen. På kortene kommer man omkring mangt et emne f.eks. ‘Nationalisme’, ‘Velfærd’, ‘Indvandring’, ‘Folkeskolen’, ‘Frisind’, ‘Opvækst’, ‘Toiletter’ og ‘Ligeløn’. På kortene er der citater fra folk som Steen Steensen Blicher (1782-1848), eller udsagn fra kunstneren selv – og du må gerne tage kortet med hjem og bruge det i den egen private ‘samtale-salon’.

Ovenstående greb fra SMKs side, kan man kun betragte som genialt.

8 temaer med 21 undertemaer – Bistert blik, svulst på knæ, men ingen ‘Holger’

De to store udstillingshaller er opdelt i temaer, og ikke nødvendigvis kronologisk eller efter kunstnere. Temaerne spænder lige fra Københavnerliv til Rejseliv, og fra Intimiteter til Politik. Mere end 40 kunstnere er med i puljen – der er de helt åbenlyse som Købke, Eckersberg og Skovgaard, men også Henriques, Løvemand og Læssøs har fundet vej til SMKs vægge.

Der er ikke så få fremtrædende værker, og at fremhæve nogle få frem for andre er en udfordring. Christian Købke (1810-48) viser os ‘Sortedam Dossering’ med udsigt til Nørrebro, og billedet ser ud som om man er ude på landet, hvilket udmærket kan fascinere den inkahood Københavner. Værket er fra 1836, og det er værd at bemærke at København dengang bestod af ca. 130.000 indbyggere.

I den lumre afdeling har vi Elisabeth Jerichau-Baumanns uartige ‘Havfrue’, som er inspireret af vennen H.C. Andersens eventyr. Læg mærke til at Havfruen er godt og grundig ‘photoshoppet’, og at øjnene er gjort så store, at jeg personlig synes de har fået et lidt bistert look. Hende på Langelinie er mere ‘nuser’.

Af de mere bizarer malerier viser Frølich os en død rotte, og Bendz viser os en svulst på et knæ. Sidstnævnte er et udlån fra Medicinsk Museion, som efter alt at dømme har brugt dette maleri til undervisning af medicinstuderende.

Johan Thomas Lundbye (1818-48) viser os et gigantisk værk der udkonkurrerer, selv de største fladskærme der findes i dag – i hvert fald hvad pixels angår. Vi ser ‘En dansk kyst – Motiv fra Kitnæs ved Roskilde Fjord’. Lundbye har taget sig friheden til at gøre det hele lidt større end det i virkeligheden er, men effekten lader ikke vente på sig – man bliver helt svimmel, og har så muligheden for at kaste sig omkuld i en sofa.

Sluttelig må vi også lige omkring Wilhelm Marstrand (1810-73). Hans motiver er ofte rene vittighedstegninger. Han maler mennesker med alle tænkelige detaljer, ikke mindst i deres ansigter og i kropssproget. Vi ser madammer der her fået vin nok så hatten passer eller sidder skævt, eller små diende børn der salige nyder godt af mors transportable godter. Der er ofte fest og farver over motiverne, og der er skruet op for lurendrejerierne. Her må man ikke snyde sig selv for at betragte hver kvadratcentimeter af værkerne nøje. ‘Holger’ var ikke opfundet dengang, ellers skulle det ikke have undret hvis Marstrand lige ville have listet ham ind i motiverne – og så ville opgaven lyde på at finde ham.

Til lommerne

At der ikke er mulighed for ‘gratis-dage’, på vores Nationale Kunstmuseum er mig en gåde. I stedet må man til lommerne, men tag bare børnene med, de kan nemlig komme ind gratis og forældre kan få nedsat pris. Hvis man vil forevige sit besøg af ‘Dansk Guldalder – Verdenskunst mellem to katastrofer’, har SMK også udgivet et mammutværk af en bog med samme titel, der er så rigt illustreret og opdateret med så megen ny viden om Guldalderen, at dens lave pris på 349 DKK, ikke kan siges at være for dyr.

Værd at vide

Udstillingen kan ses til og med 8. December.

smk.dk

Foto: SMK

---

Indlægget er skrevet af gæsteskribent: Jesper B. Hillestrøm. Skribent, Forfatter & Foredragsholder.

Se hans andre indlæg på kulturformidleren.dk her…