Vision og virkelighed: Københavns Klimakarré + X and Beyond
I 2000 havde Louisiana udstillingen Vision og virkelighed – forestillinger om det 20. århundrede. Det er jo nogle år siden, men det er stadigvæk en af de bedste udstillinger, som jeg har set på museet. En dannende udstilling hvor jeg lærte om, hvordan at kunstnerne forsøgte at få deres visioner til at vokse sig ud i virkeligheden. Det var et vue ud over de mange bevægelser især fra starten af århundredet: den russiske avantgarde, futurisme, Bauhaus, dekonstruktivismen osv. Louisiana genskabte også flere af værkerne, som de russiske avantgardisters bud på en læsesalon for de partitro.
Visioner om det 21. århundrede
Og det er nok det, der fascinerede mig; at se hvordan at kunsten forsøgtes at blive en (større) del af virkeligheden. Ikke kun noget man så på museerne, men et redskab til, med visionen om at skabe en bedre verden, at omstyrte eller ryste det eksisterende. De færreste kunstnere havde viden om, hvordan visionerne kunne konkretiseres, forstand på ingeniørkunsten etc. Men det gjorde tydeligvis ikke det store. Var visionerne i sig selv det, der motiverede kunstnerne i det 20. århundrede, er det i dag virkeligheden, som banker på hoveddøren; og det så kraftigt, at larmen ikke kan overhøres. Det har været lidt svært for mig at se, hvor visionerne for fremtiden er henne. Indtil nu!
Virkelighed: Københavns Klimakarré
De globale klimaforandringer gør, at nedbøren kommer i store og pludselige mængder. Kloakkerne kan ikke følge med, og mange kældre i København er flere gange blevet ramt af oversvømmelse. Virkeligheden er blevet til en vision, som snart er virkelighed. Ergo, nye metoder må tages i brug for at klare udfordringen. At bygge klimakarréer er iflg. Københavns kommune et af svarene. Københavns kommune skriver selv:
Københavns Klimakarré skal være et fyrtårnsprojekt, der viser hvordan en karré i den ældre bygningsmasse med utidssvarende gård kan renoveres og klimasikres med innovative og bæredygtige løsninger.Med en helhedsorienteret tilgang skal projektet skabe energirigtige løsninger og sikre, at den øgede mængde regnvand kan håndteres, samtidigt med at beboernes bokvalitet øges gennem lyse og sunde boliger med grønne og rekreative gårde.Kort sagt. et ambitiøst projekt, der bliver et udstillingsvindue for bæredygtig byfornyelse i det 21. århundrede.
Ja, det er ambitiøst, men bor man som jeg tæt på klimakarréen fornemmes forandringen allerede. Snart bliver murene mellem de gamle stenbelagte baggårde fjernet, og det hele forvandles til en lang grøn park. Foran lejlighederne, ud til de berlinerbrede fortove, vil planter skyde op gennem asfalten. Vi får små bede og haver med træer og buske. I stedet for at kældre drukner, bliver vandet livgivende for planterne, der vil vokse roligt sammen med vores livskvalitet. Det er så visionært, at man tænker: hvorfor har man dog ikke gjort det for længe siden?
Vision: X and Beyond
Virkelighedens problemer kan ikke tænkes væk, men som altid forandres frygten, når dens bestanddele synliggøres. I Griffenfeldsgade på Nørrebro læner et lille galleri sig op ad Folkeparken. X and Beyond hedder stedet. Det er dog ikke lige til at vide, før man træder indenfor, da du ikke finder navnet skrevet med store bogstaver på bygningen.
Projektet er langt fra så stort og så synligt som klimakarréen. Men store visioner kræver ikke nødvendigvis store rum. X and Beyonds formål er at præsentere, undersøge og forholde sig til moderne katastrofekultur. Dvs. de sociale, økologiske og økonomiske katastrofer, som udgør en af de største udfordringer i dag. Visionen for stedet er bl.a. at vise, hvordan at kunsten kan producere ny viden og udvikle et både kritisk og visionært sprog til at løse virkelighedens udfordringer. Jeg er nytilflytter og har derfor kun besøgt stedet to gange. Samtalen omkring udstillingen Dressing in a world of endless rainfall revisited er den primære grund til, at jeg skriver dette indlæg.
Tovholder og bestyrer af X and Beyonds, Jacob Lillemose, havde ifm. Copenhagen Fashion Week inviteret til en paneldebat. Vi var omkring 40 mennesker til stede, flere måtte stå op pga. manglende siddepladser. Designeren Anne van Galen, hvis værker blev udstillet, fortalte om det at skabe tøj til den regnfulde nutid/fremtid.
Beklædningen var lavet i kunstens tegn, men havde sit udspring i Anne van Galens betragtninger af, hvordan vi som mennesker agerer i regnvejr. Der blev talt om klimaforandringens æstetik, og jeg lærte denne aften et nyt begreb at kende: disaster fashion. Blev mere vidende om hvordan moden interagerer med de teknologiske fremskridt. Hvordan man klæder sig pænt på til lejligheden i ekstreme situationer. Det var nok en lille facet i svaret på, hvordan man klarer virkelighedens problemstillinger, men for mig en øjenåbner. Udstillingen kan desværre ikke længere ses. Men jeg kan på det kraftigste anbefale X and Beyond. Jacob Lillemose er en dygtig kurator og moderator. Han har en pragmatisk tilgang til kulturen, og formår at blande det højpandede med det poppede. Som at lave arrangementer hvor en akademisk forelæsning kombineres med visning af en B-film, der behandler samme tema.
Virkelighed og vision
Der kan med rette argumenteres for, at kun få af de visioner som det 20. århundredes kunstnere havde for et bedre samfund fik et konkret aftryk i virkeligheden, eller i hvert fald lykkedes efter hensigten. Futuristerne døde i skyttegravene under 1. Verdenskrig, de russiske avantgardister blev fjernet af Stalin, og det hele endte i en tragedie. Eksemplerne er mange. Virkeligheden er nu mere alvorlig end nogensinde, og ja, jeg oplever et gryende engagement blandt kunstnere, men min oplevelse er paradoksalt nok, at køen for at komme med visioner for det 21. århundrede er bemærkelsesværdig kort. Men måske jeg tager fejl. Hvad mener I?