William Blake & The William Blakes

Når jeg skal sætte mig grundigere ind i et emne, tager jeg altid på biblioteket. Grunden til at jeg i dag (fredag) gik på biblioteket, var for finde ud af hvorfor The William Blakes kalder sig ved dette navn. Fænomenet William Blake (1757-1827), i Danmark nok mest kendt som maler, havde mange tanker om de forskellige aspekter ved at være til. Jeg valgte at læse Vilhelm Grønbechs bog om William Blake og den var så interessant, at jeg fik lyst til at blive hjemme i stedet for at tage hen og se The William Blakes, hvilket jeg heldigvis ikke gjorde.

Det er imidlertid ligheder mellem William Blake og The William Blakes, og få timers læsning om William Blake gav mig følelsen af en større indsigt i The William Blakes univers.

Fra koncerten og musikken vil jeg, som novice, derfor prøve at fremhæve 3 ligheder mellem William Blake og The William Blakes. Det er som at sammenligne mus med elefanter, men herfra kan vi få et mere interessant udgangspunkt, og både mus og elefanter er jo grå.

Kompromisløshed

William Blake besad en stor kompromisløshed, døde fattig og i dag er hans værker millioner værd. The William Blakes kommer næppe til at lide samme skæbne hverken før eller efter, men musikken var live lige så kompromisløst fremført som på deres tre album. De var syv på scenen, heriblandt to trommeslagere som gav en fantastisk rytmisk ?bund?. Kristian Leth, sød og karismatisk i front og med et velspillende band bag sig. Intet at sætte en finger på.

Tro

William Blake forkastede den ortodokse kristenheds verdensopfattelse, men forblev kristen-tro, med en bevidsthed/ide om det kosmiske. The William Blakes tekster omhandler modigt (i fht. Danmark) tro og spiritualitet med titler som The End of The World, Dark Hand og Science Is Religion. Da musikken spillede følte jeg mig hvirvlet ind imellem William Blake og The William Blakes. Især William Blakes tanker om samfølelse med alt hvad der lever (alt kan naturligvis ikke gengives her) fik mig ud at svæve sammen med musikken og det blå og røde lys fra scenen. Det var en meget en speciel og stærk oplevelse. (Selvom jeg er grundlæggende uenig med mange af William Blakes tanker).

Fascination eller kærlighed

William Blakes billeder er mig stadig bedst kendt, og jeg kommer nok aldrig til at finde ud, af om jeg kan lide dem eller blot fascineres ved deres ?styrke?. I mindre målestok gælder det samme med The William Blakes, at de kan få hele Studenterhuset til at synge Science is Religion, er i min verden en pragtpræstation.  Jeg er fascineret af deres produktivitet, kompromisløshed og deres tekstunivers, men som William Blakes billeder taler det mere til min hjerne end hjertet. Andre har det heldigvis ikke som jeg.

Det kan anbefales, at næste gang du skal høre The William Blakes, i stedet for at varme op med øl eller rødvin gør det i lænestolen sammen med William Blake. Når dit hoved efter nogle timer er som en ballon, så let og svæv til koncert hvor The William Blakes vil føre dig længere ud.