Düsseldorf fornemmelser . Anbefalinger til kultur og spisesteder i den grønne by

Da jeg trådte ud af Düsseldorf Hauptbahnhof for at begive mig ud på min lange gåtur til mit logi, kunne jeg straks mærke, at Düsseldorf adskiller sig fra Berlin og Hamborg, både i størrelse og pompøsitet. Byen mangler et karakteristisk vartegn og lider derfor af en lillebrorkompleks i forhold til Køln, med dens imponerende domkirke, som en lokal fortalte mig et par dage senere.

Til gengæld kan man nemt komme rundt i hele byen med sporvogn, endda under jorden. Når bebyggelsen bliver for tæt, forvandler trinbrættet sig til en U-bahn-station. Det er en enkel og genial løsning.

Læs også: fra Düsseldorf til Zollverein og Ruhr Museum

Jeg kunne også se, at naturen har sin plads i Düsseldorf. Uanset hvor jeg kiggede hen, var der noget grønt at beundre. Mens man i Berlin kæmper for at bevare naturen, er den bare til stede i Düsseldorf – og der er så meget plads til den, at jeg tænkte, at bystyret må have et stærkt engagement, ligesom man ser det i København og Amager Fælled. Måske er det endda en del af Düsseldorfs DNA?

Ja, Düsseldorf er ikke prangende, men jeg oplevede byen som et sundt sted for både krop og sind. Det ville ikke være det værste sted at blive sendt i eksil til. Der er plads til både natur og mennesker.

Selvom der var plads og natur, kunne jeg ikke undgå at tænke på indvandrergruppernes indflydelse på byen. Tænk bare på vores egen hovedstad. Men hvad sker der, når en gruppe på 8.000 mennesker, kendt for at være mere reserverede og tilbageholdende i offentlige situationer end os i Vesten, bosætter sig her? Jeg havde planlagt først at besøge den japanske Eko-have, men den var midlertidigt lukket, så jeg begav mig med det samme afsted til Little Tokyo, der ligger tæt på Düsseldorf Hauptbahnhof. På hovedgaden i Lotte Tokyo Immermannstrasse (ンマーマン通り,) føltes det som om, jeg var i Tokyo – uden at jeg nogensinde har været der.

Læs også: Mehr Licht, Ind i lyset på Kunstpalast

Udenfor restauranterne hvor hver enkelt serverede deres specialiteter: sushi, ramen, nudler og meget mere var der lange køer. Jeg stillede mig i kø foran en restaurant, der tilberedte japansk schnitzel! Efter cirka 20 minutter fik jeg et bord til to personer med udsigt ind i restauranten. Det passede mig perfekt, så kunne jeg suge atmosfæren til mig og studere menukortet, hvor jeg forsøgte at skelne forskellen mellem pris, billeder og tekst. Jeg valgte en miso-suppe, og den søde tjener smilede og bukkede. Jeg fik også en japansk øl, som var brygget under licens i Düsseldorf.

Düsseldorf er en behagelig by, men den er også rå og har mange udstødte, hvilket jeg tydeligt kunne observere på vejen hjem. Flere havde givet op, andre tiggede eller stod i et hjørne og holdt deres egen fest med en ghettoblaster. Sad dance.

Ja, det var min oplevelse af selve byen, der også bød på flere fantastiske kunstoplevelser. Her er nogle af de steder, jeg besøgte og gerne vil anbefale:

Spisesteder

Del endelig dine anbefalinger. Düsseldorf er helt sikkert mere, end hvad jeg nåede at opleve på tre dage inkl. en tur til Zollverein og Ruhr Museum.