På besøg i Den Blå Planet

80ér fryd med Gents

Det er fascinerende som lyden af 80érne bliver ved med at influere og ligeså vel, at jeg ikke bliver træt af det. 😉 For ny-80érne er efterhånden ved at blive en gammel sag.

80ér fryd

Det var i 2010, at jeg for første gang fik ørerne op for den nye 80ér lyd. Først med Just Vermons (forsanger i Bon Iver) Gayngs og albummet ‘Relayted’ og derefter, som perler på en snor, soundtracket til ‘Drive’, ‘Total Loss’ af How to dress well og albummet ‘Skyer’ af Postiljon. Pt. er jeg småforelsket i Virginia Wing, der i juni udkom med albummet ‘Ecstatic Arrow’.

Playliste:

Ej at forglemme alle de film og serier, der flyder over med 80’er intertekstualitet. Har lige genset ‘Ready Player One’ hvor jeg – til min hustrus lettere irritation – bedrevidende kommenterede de hundredvis af populærkulturelle referencer. Samt den oversete tyske serie ‘Dark’, som kan ses på Netflix. Der kommer sikkert et indlæg om det. 😉

I lyset af 80’erne

Jeg er trods alt for ung til at være koncertgænger i 80érne – men denne aften skulle jeg til koncert med to ungersvende, som jeg formoder ikke engang er født i årtiet. GENTS udgøres af forsanger Niels Fejrskov Juhl samt programmør og synth-mester Theis Vesterløk.

Koncerten var en opvarmning til den bandet skal spille i Store Vega den 2. februar. Jeg elsker Vega, men Klub synes at være den absolut bedste ramme. Den smukke gamle sal sat sammen med den imponerende lyssætning kunne være taget ud af en tidlig Luc Besson film. Vi manglede bare Christopher Lambert med neonrør.

GENTS

♥︎♥︎♥︎♥︎

GENTS udgav deres første EP: ‘Embrace the Future’ i 2015. Jeg har dog aldrig taget mig tiden til en seriøs lytter, hvilket til gengæld gjorde, at jeg blev blæst bagover af deres professionalisme. Niels Fejrskov Juhls crooner sangstemme, vrik og vrid og lækker synth af Theis Vesterløk. Det er svært at sætte en finger på, og jeg var med det meste af vejen mod den violette solnedgang.

Det er imponerende, hvordan at GENTS har dissekeret deres musikalske forbilleder og ud af det skabt egne ørehængere. De to fyre er gennemsympatiske, var begejstret for publikums modtagelse, og jeg fornemmede ingen ironi ift. deres musikalske udtryk.

Hvad er GENTS?

80érne er som nævnt et årti jeg har dyrket i flere år, og selvom jeg stadig finder nye skatte i årtiet trækker GENTS på den del jeg kender. Det er svært med et band, der lyder så meget af noget andet. For hvorfor så ikke vælge originalen? Jeg oplevede det især i numrene mellem ørehængerne, der alle var voldsomt anonyme. Og dermed står jeg tilbage med spørgsmålet: Hvad er GENTS i sig selv og ikke i lyset af andre og andet? 

Koncerten i  Vega den 2. februar er endnu ikke udsolgt. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På besøg i Den Blå Planet