Et besøg i Klunkehjemmet er en rejse tilbage til fortiden

Drømmeagtige dansetrin: En aften med ‘Snedronningen’ i Tivoli

Drømmeagtige Dansetrin: En Aften med 'Snedronningen' i Tivoli♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎

At opleve både urpremieren og repremieren på ‘Snedronningen’ i Tivoli var en helt særlig fornøjelse. Denne ballet, som jeg tidligere har skrevet om, er en enestående forestilling. Scenerierne og musikken, skabt af H.M. Dronningen og Oh Land, tilvejebringer en drømmeagtig atmosfære.

Læs: Snedronningen i Tivoli

Magiske præstationer

I løbet af forestillingen blev jeg så fanget af scenografien, musikken og dansen, at de små teatertricks, som at løsne et reb med en let bevægelse eller at ro i en bundløs båd – virkede helt naturlige. Det var øjeblikke, hvor magien i balletten udfoldede sig i sin fulde pragt.

Over 30 dansere og balletbørn, som bevægede sig med en elegance, der mindede om blomsterne i en troldkvindehave, fortjener anerkendelse. Men især de to dansere, der spillede Kay og Gerda, skilte sig ud med deres krævende roller. Gerda, som gennemgår utallige prøvelser for at finde Kay og fjerne glassplinten fra hans hjerte, leverede en imponerende præstation.

Tematiske lag i ‘Snedronningen’

Det er interessant, hvordan hukommelsen kan spille én et puds. Da jeg bladrede i programmet fra 2019, så alt ud til at være det samme. Alligevel huskede jeg en større dybde i den første forestilling – mere plads til historiens temaer som renhed, naivitet og godhed overfor fordærv og ondskab. Disse elementer syntes kun overfladisk berørt, og uhyggeligt – bare en lille smule – blev det heller ikke. Men det skyldes nok også, at jeg har lyttet til ‘Snedronningen’ så mange gange i min barndom, at eventyret stråler klarere end forestillingen.

Læs: Ude godt – Hjemme bedst

Til gengæld bliver forestillingen omtalt som en juleforestilling, selv om jul ikke nævnes i historien. (Sne er åbenbart lig med jul?) Stykket mindede mig om det forrygende stykke ‘Ude godt – Hjemme bedst’, som fik premiere i Pantomimeteatret i sommers, hvor Kassander, Columbine og hans tjener, den hvide Pjerrot, rejser ud i verden og hjem – på samme måde som den frelste Kay rejser med Ida hjem. 

Forførende, men ikke overvældende

‘Snedronningen’ i Tivoli er en fortryllende forestilling, som jeg varmt kan anbefale. Selvom den ikke berørte mit hjerte helt som forventet, og jeg ikke mærkede noget glassplint tø i mit øje, er det alligevel en oplevelse, der er værd at se for dem, der søger et vintereventyr i Tivolis eventyrlige rammer

Værd at vide

‘Snedronningen’ spiller t.o.m. 23. december.

tivoli.dk/da/kultur-og-program/teater

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et besøg i Klunkehjemmet er en rejse tilbage til fortiden