Vi sad ikke bare der

Det føles stort, at Jørgen Leth, Mikael Simpson og Frithjof Toksvig endelig, efter to album, vælger at komme til Aalborg. Og selvom billetprisen er på 220 kr. for en siddekoncert, er salen fyldt med et forventningsfuldt publikum.

Og da de træder ind på scenen, bliver der klappet heftigt, som efter en vellykket koncert. Mens bandet gør sig klar ved instrumenterne, sætter Leth sig til rette i den bløde læderstol, der er placeret forrest, midt på scenen. Ved siden af, på bordet er der stillet et glas rødvin. Og på scenekanten står der to kandelabre med levende lys. Stemningen er lagt for en hyggelig aften.

Den bløde electronica, med cello, trommer, klaver og bas, lægger fra med nummeret Ankomst. Hvor Jørgen rytmisk til musikken fortæller om, ja, at ankomme til en lufthavn i et fremmed land.

Lyder af mere

Banalt? Nej! For hvad kan Jørgen Leth? Han kan beskrive. Beskrive det vi andre overser, mens vi tjekker e-mails på telefonen, kigger rastløse på uret, har tankerne et andet sted, er ufokuserede. Når han med sin nasale og kraftfulde stemme taler roligt om, Ankomst, Gråpæren, Regnvejr og Avisen er det mindfullness, og i en stresset nutid, er hans ord ikke blevet mindre kraftfulde end i 60erne, tværtimod er det fantastisk at have ham som en repræsentant for nærværet.

Mikael Simpson spiller sin electronica kendetegnet ved den melankolske tone og mundharmonikaen. Mikael Simpson og Jørgen Leth tilføjer hver deres, uden at det bliver mindre, men i stedet mere. De passer sammen, også live, hvor Jørgen Leth dirigerer med sine kort med tekster og sippen af rødvinen, hvilket Mikael Simpson læser og fører bandet og musikken fremad.

Giver mere

Det er et velspillende band, Frithjof Toksvig må ikke glemmes, men cellisten Karin Dalsgaard spiller porøst, smukt og nærværende. Det kommer tydeligst frem på det hudløse nummer Ikke Euforisk, hvor det kun er hende og Jørgen Leth, som er på scenen.

Jørgen Leth og bandet er glade for at befinde sig her, på Studenterhuset, fortæller om hvor dejligt det er at være tilbage i Aalborg, giver os historier fra Haiti og sin tid med Jørn Mader som kommentator for Tour de France. ?I kan ikke beskylde os for at være kostbare? konkluderer han efter endnu et ekstra nummer, og efter fuldendt koncert klapper publikum dem hujende frem på scenen, hvor de samlet bøjer sig for publikum. Jeg takker, fordi de endelig kom til Aalborg.

Værd at vide

Facebook: facebook.com/visidderbareher