Anmeldelse af koncerten med Mugison

Koncerten med Mugison var en af dem, jeg havde set meget frem til i efteråret. Han stod til at skulle spille i en af Biffens sale, og det var min forhåbning, at en unplugged koncert ville skrælle Mugisons musikalske lag af, og fremvise kernen af hans univers. Et univers, der stritter i alle mulige retninger, når man hører hans plader. Koncerten var imidlertid blevet flyttet til Skråen, hvor Daniel Norgren varmede op med sit skramlede Tom Waits univers.

Mugison trådte solo op på scenen, med hat og vest, og lignede en udlånt beboer fra Amish folket. Hans akustiske guitar var tilsat strøm, og da han gik i gang, blev man hurtig klar over, at hvis man havde ventet, en intim og stille koncert, så var man gået forgæves.

Mugison fik den akustiske guitar til at slå gnister. Hans spil lød som god gammeldags blues tilsat vildskab og med en stemme  som ingen andre på den danske musikscene. Rusten og skinger fik den en til at tænke på Kurt Cobain og en ung Mick Jagger.

Efter hvert nummer fik han klapsalver fra os danskere og hujende bifald fra den tredjedel af de cirka 150 tilstedeværende, som viste sig at være islændinge. Og inden han gik i gang med det næste nummer, delte han nogle groteske historier fra Island med os. Meningen med dem måtte man selv tyde.

Ingen tvivl om at den mand er gal, og det var en af de skønne ting ved at høre Mugison live, der er en underliggende kraft, en vildskab i numrene, som sjældent høres hos danske velfærdsmusikere. Som det negative kan siges, at koncerten samtidig virkede usammenhængende og noget improviseret, sikkert fordi hans tanker bevæger sig i alle mulige retninger. Men da koncerten var slut, havde jeg dog lyst til at høre meget mere fra Mugison.

Alrunerod har lagt videoer ud fra koncerten, som du kan se her:

[youtube]http://youtu.be/xEV6nYvJDso[/youtube]

Værd at vide

Hjemmeside: mugison.com