Anbefalinger til Northern Winter Beat 2013, fredag

Anbefalinger til Northern Winter Beat 2013, lørdag

Lørdagens program er besat med flere musikere/bands, der før har besøgt Aalborg. Kirsten og MarieThulebasen og The New Spring har jeg tidligere anmeldt. Derudover spiller Christian Hjelm, Baby Dee, Eaggerstunn og 4 Guys from the Future. – Alle værd et (gen)syn!

Her vil jeg skrive om de – jeg så vidt ved – ikke har besøgt Aalborg før, heriblandt den koncert jeg glæder mig allermest til at se til på Northern Winter Beat. Overordnet set er de anbefalede bands eksperimenterende, eller har et lille tvist i deres lydbillede, hvilket jeg syntes er meget forfriskende.

Hele spilleplanen finder du på festivalens hjemmeside.

Lørdag 26. januar – Dead Western (US), kl. 17.00 på Gråbrødrekloster og kl. 21.00 i Huset

Stemmen bag Dead Western, Troy Mighty, leder tankerne hen på landsmand Bill Callahan. Selve musikken lyder en del mere syret. Det bliver ikke en uinteressant koncert.

Lørdag 26. januar – Fenster (D), kl. 21.30, Skråen

Den tysk/amerikanske duo, Fenster, er et andet band, der i deres lyd søger mod den amerikanske musiktradition, men heller ikke helt uden skæve indfald. Gaffa gav deres nyeste album, der udkom marts sidste år, 5 ud af 6 stjerner

Lørdag 26. januar – MX, kl. 22.30, 1000fryd

Fra musikmagasinet Geigers anmeldelse, af MXs album: “Ni Runder Modsols”:”Tilgangen til materialet er den samme som i tidligere projekter: reelle instrumenter indspilles (på kassettebånd) og bliver derefter vredet gennem teknologiens buldrende damper for at ende i noget, der har det håndspilledes genkendelighed samt maskinens fremmedlige andenmenneskelighed. Således ender man med en række repetitive numre, der opleves nært rituelle i deres heftige, mønstrede væren. En opklippet, udklippet, afklippet folkemusik”.

Lørdag 26. januar – Awesome Tapes from Africa (US), kl 24.00, 1000fryd

Manden bag Awesome Tapes from Africa, Brian Shimkovitz, spillede i 2011 på Roskilde Festival og blev mødt med en del opmærksomhed fra den danske musikpresse. Brian Shimkovitz, var i Ghana som del af sin uddannelse. Han samlede her hundredvis af kassettebånd med sjælden afrikansk musik fra Zimbabwe, Etiopien og Senegal, som bliver lagt på hans blog Awesome Tapes from Africa.

Er du fan af afrikansk musik eller syntes af verdensmusik er morderligt spændende er det koncerten, du ikke må gå glip af! Det er koncerten jeg skal overvære!

Hvis du vil vide mere, så interviewede Undertoner, Brian Shimkovitz i forbindelse med hans besøg.

Lørdag 26. januar – CTM, kl 24.oo, Studenterhuset

Er det helt umuligt at komme ind på 1000fryd, spiller endnu en kritikerrost kunstner fra Tambourhinoceros på Studenterhuset. Bag CTM står Cæcilie Trier, der blandt andet spiller cello i Choir of Young Believers. Hun udgav i november sidst år sin debut EP “Variation”, der modtog megen ros af musikpressen.

Ha en skøn festival 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anbefalinger til Northern Winter Beat 2013, fredag